' 2* .C. GADS FORLAG- KØBENHAV 


I 


c? // 


DANMARKS FAUNA 

ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN 

MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF 

NATURHISTORISK FORENING 


m 


H. F. E.JUNGERSEN 

KRYBDYR 

OG 

PADDER 

MED 70 AFBILDNINGER 


FORLAGT AF G. E. C. GAD — KØBENHAVN 
1907 


.COHENS BOGTRYKKERIER 
C3EOR6 A.BACH) 


M^b. 


Krybdyr (Reptilia). 


Koldblodede Hvirveldyr med Lunger. Hjærtet med 
2 Forkamre og 1 Hjærtekammer, indvendig mer eller 
mindre fuldstændig delt i to. Hovedskallen med 1 Led- 
knude til Forbindelse med Rygraden og paa hver Side 
med et Ledben til Forbindelse med Underkæben ; denne 
sammensættes paa hver Side af flere (indtil 6) Knogler. 
Lemmer kan mangle; er de fuldt udviklede, bærer 
For- og Bagfodens Tæer Kløer. Overhuden danner 
i Regelen Hornskæl eller større Hornskjolde. 

Klassen har 4 nulevende Ordener: 

1. Ledbenet bevægeligt; Gattet en Tværspalte; Huden med 
Skæl. Hannens Parringsredskab dobbelt. 

a. I Regelen med Lemmer; Underkæbens Grene fortil 
fast forbundne indbyrdes Øgler (Sauria). 

b. Uden Lemmer; Underkæbens Grene fortil forbundne 
ved et udvideligt Baand Slanger (Ophidia). 

2. Ledbenet ubevægeligt; Gattet rundt, eller en Længdespalte; 
Huden med Skjolde; Parringsredskabet enkelt. 

c. Kæberne tandløse, hornklædte; Kroppen omgiven af 
et fast Panser Skildpadder (Chelonia). 

d. Kæberne med Tænder i Tandhuler 

Krokodiler (Crocodilia)*). 


*) Denne Orden findes kun i varme Egne. 
Jungersen : Krybdyr og Padder. 


I. Øgler (Sauria). 

Legemet langstrakt, Halen lang (ofte længere end 
Kroppen) eller kort. For- og Baglemmer kan være fuldt 
udviklede, Baglemmerne længere og kraftigere end For- 
lemmerne, med 5 klovæbnede Tæer paa For- og Bagfod; 
men Lemmerne kan ogsaa være lidet udviklede eller 
helt reducerede, med mer eller mindre i Størrelse og 
Tal reducerede Tæer eller helt uden saadanne; eller 
Forlemmer kan mangle helt, medens mere eller min- 
dre reducerede Baglemmer findes (kun hos en enkelt 
Slægt findes reducerede Forlemmer, medens Baglem- 
mer mangler); endelig kan Lemmer helt mangle. Øgler 
med reducerede eller helt uden Lemmer er meget lang- 
strakte, eller ganske slangedannede. Legemet er be- 
klædt med Skæl af meget forskellige Former, Hovedet 
ofte med større, regelmæssig ordnede Skjolde. Flere 
Gange om Aaret afkastes Overhudens yderste Hornlag, 
enten i Laser eller som en sammenhængende Ham. 
Gattet er en Tværspalte, foran hvilken alm. findes et 
større Skjold, Gatpladen. Ofte Kirtelaabninger foran 
Gattet eller en Række Kirtelaabninger paa Indsiden af 
Laarene, Laarporerne. Øjnene har alm. et mindre øvre 
og et større nedre, bevægeligt Øjelaag; hos nogle er 
Øjelaagene sammenvoksede til et gennemsigtigt Dække 
over Øjet, hos nogle faa andre er Øjet uudviklet og dæk- 
ket af et Skæl. Hos mange er en Trommehinde tilstede, 
synlig i Bunden af en Fordybning, hvis Indgang er Øre- 
aabningen; hos andre mangler denne helt eller er 
dækket af Skæl. Tænderne sidder ikke i Tandhuler, 
men fæstede til Skelettet; i Kæberne enten paa Ran- 


den eller indenfor denne, lænede til Benets Inderside 
(sidestillede Tænder). Tungen har forskellig Form i de 
forskellige Familier: lang, kløftet i Spidsen, kort og 
bred, eller tyk, kølledannet osv. Hannens Parrings- 
organer dannes af et Par hule Vedhæng, der kan 
krænges ud tæt bag ved Gattet; i tilbagekrænget Til- 
stand ligger de skjulte i Undersiden af Haleroden som 
to Sække, hver med sin snevre Aabning. De fleste 
Øglearter lægger Æg, der kan have en fast Kalkskal 
eller en mindre kalkholdig, pergamentlignende Skal; 
adskillige er dog levendefødende. Hovedskallen har et 
bevægeligt Ledben; Underkæbens to Grene er ube- 
vægelig forbundne indbyrdes ved Hagen. Hvirvel- 
legemerne er hule foran, hvælvede bagpaa (procoele); 
kun hos en enkelt Familie (Gekkoerne) hule baade 
fortil og bagtil (amficoele). Hos mange er Halehvirv- 
lerne, med Undtagelse af de allerforreste, delte ved 
en Tværstribe af blødere Væv; hos disse knækker 
Halen ved ydre Vold let af paa et af de skøre Steder ; 
men hos alle Øgler med denne Bygning af Halen kan 
denne atter vokse ud; dog naar den gendannede 
Hale ikke den oprindeliges fulde Smidighed og Længde. 
Brystben og Skulderbælte saavelsom Bækken findes, 
ogsaa (med en enkelt Undtagelse) hos Øgler med redu- 
cerede eller uden Lemmer. 

Ordenen omfatter et stort Antal Familier, af hvilke flere 
er repræsenterede i Europa, men rigest optræder den i Tro- 
perne. I Danmark findes kun 2 af Familierne, den ene med 2, 
den anden med 1 Art. _____ 

[uj LIBRARY!^! 


1. Familien Firben (Lacertidæ). 

Tungen udstrækkelig, lang og flad, dybt kløftet 
fortil, ogsaa tvedelt bagtil, dækket med skælagtige 
Papiller eller taglagte Folder, der konvergerer fortil. 
Tænderne sidestillede; Kindtænderne 2- eller 3-spid- 
sede; ofte Ganetænder tilstede. Hovedskallen med for- 
benede Hudplader, der overdækker Tindinggruberne. 
For- og Baglemmer vel udviklede, med 5 Fingre og 
r Tæer. Baglemmerne med 

/fé^r "i* Laarporer. Halen lang, 

Æ(\XrV f brækker let af, men kan 

S ° ^ : > : ib-\ ~L\ atter vo ^ se U( *- Øjelaagene 

)ftV|^v% -fp vel udviklede, bevægelige. 

f>roV'vu i'p Øreaabning og Tromme- 

\ rv An P hinde tydelige. Hovedet 

^^^^^^yi med regelmæssige Skjolde; 

^^^^^^^ paa Oversiden: et Pande- 

Fig. i. Hoved af Markfirben. Næseskjold (Fronto-nasale, 

r Snudeskjold; fn Pande- Næse- p iff j f R \ e t Par Forreste 
skjold; pf Forreste Pandeskjold; / & * ' J " 
Pandeskjold; so Øjenbrynskjolde; Pandeskjolde (Præfrontalia, 
fp Pande -Isseskjold; ip Mellem- pf) et p an deskjold (Fron- 
isseskjold; den lille Plet i denne " ' . 
Plade er et Sanseorgan, Parietal- tale, /), 2 — 4 Øjenbryn- 
organet (Øje?); p Isseskjold; o skjolde (Supraocularia, so), 
Nakkeskjold; t Øreaabning med 

Trommehinde. et Par Pande - Isseskjolde 

(Fronto-parietalia, fp), et Par Isseskjolde (Parietalia, p), 
et Mellemisseskjold (Interparietale, ip), og (sædvanlig) 
et Nakkeskjold (Occipitale, o). Ryggens Skæl taglagte 
eller med sammenstødende Rande, i Regelen mindre end 
Bugens; disse er ordnede i Længde- og Tværrækker. 
Familien tilhører den gamle Verden (med Undtagelse af 
Madagaskar). I Danmark forekommer kun een Slægt, Lacerta. 


1 . Slægten Firben (Lacerta Wagler). 
Hovedets Overside med de for Familien karakteri- 
stiske Skjolde. Næseboret anbragt oven over Grænse- 
linien mellem Snudeskjoldet og forreste Overlæbeskjold. 
Nedre Øjelaag skælklædt. Under Halsen et tydeligt 
Halsbaand, dannet af større Skæl. Skællene paa Ryg- 
gen af Kroppen meget mindre end paa Halen, ikke 
(eller kun ganske lidt) taglagte; Bugens Skæl store, 
firsidede, noget taglagte, glatte. Fingre og Tæer paa 
Undersiden med Plader. Halen lang, trind. 

I Danmark forekommer 2 Arter af Slægten; de adskilles 
let ved følgende Mærker: 

Forfodens Kløer længere end Bagfodens; Foden ikke læn- 
gere end Hovedet; Ganetænder tilstede. 34 — 46 (52) 
Skæl omkring Midten af Kroppen; 4 Tøjleskæl (Lorealia) 
mellem Næsebor og Øje, de 3 forreste af disse dan- 
nende en Trekant (to forneden, et foroven) 

fMarkfirbenet, L. agilis. 
Forfodens Kløer ikke længere end Bagfodens; Foden alm. 
længere end Hovedet; Ganetænder mangler (i Al- 
mindelighed). 26 — 37 Skæl omkring Midten af Kroppen ; 

3 Tøjleskæl bagved hverandre i een Række 

Levendefødende F., L. vivipara. 

1. Markfirbenet (Lacerta agilis Linn.). 
Totallængde (fra Snude til Halespids) 150— 21 7 mm (j Øst- 
europa endog til 250 — 270 m m). Hovedet plumpt, Snuden stump; 
Ganetænder tilstede. Halen (naar den er fuldstændig) IV2 — 1' 2 /3 
Gang saa lang som Hoved og Krop tilsammen. Forfodens Kløer 3 
Gange saa lange som høje ved Roden; Bagfoden (alm.) ikke læn- 
gere end Hovedet. Laarporer 10—14 (18). 4 Tøjleskæl, de 3 for- 
reste tilsammen dannende en Trekant, 2 Skæl ved Grunden, 1 
foroven. Nakkeskjoldet lille, trapezformet; Tindingen dækket 
med flade Skæl, 2 (eller sjældent 3) af disse store og græn- 
sende op til Issepladen. Strubefold utydelig eller mangler. 
Halsbaandet takket i Kanten, dannet af 6—11 Plader. Skæl- 
lene langs Midten af Ryggen 6-sidede, meget smalle, stærkt 


Fig. 2. Markfirben (Lacerta agilis). Han. 


kølede, danner et Længde- 
bælte, tydelig afsat fra Ryg- 
siderne, hvis Skæl er større, 
bredere og fladere ; 2 å 3 af 
disse sidste Skæl har tilsam- 
men en Længde som et af 
Bugskællene. 34—46 (52) 
Skæl om Midten af Kroppen. 
Bugskællene i 6 (8) Længde- 
rækker, de i den 2den 
Række, fra Midtlinien reg- 
net, størst; 25—32 Tvær- 
rækker. En (sædvanlig) en- 
kelt Halvkreds af Skæl kan- 
ter den store Gatplade. 
Halens Skæl ordnede i 
Ringe, Oversidens stærkt 
kølede, bagtil tilspidsede. 

Hannen har tykkere 
Hoved og Halerod (paa 
Grund af Parringsredska- 
berne) samt stærkere frem- 
trædende Laarporer end 
Hunnen. Farven varierer 
en Del, bl. a. efter Alder, 
Køn og Aarstid; til Dels 
ogsaa efter Omgivelserne, 
f. Eks. efter den Bund, 
hvorpaa Dyret færdes. I 
Forplantningstiden (fra Slut- 
ningen af April til omtrent 
midt i Juni) har Hannen 
Kroppens og Hovedets Si- 
der, samt Snuden og Ind- 
siden af Lemmerne prægtig 
grønne; midt. ned ad Ryg- 
gen fra Issen til Halespidsen 


en brun eller graabrun Stribe ; ogsaa Oversiden af Baglemmerne 
er brun; i det brune ses sorte Pletter med en hvid Kærne 
og en lys, hvidlig Rand; Kropsiderne med mørke Pletter eller 

P 


tv 

Fig. 3. Hoved af Markfirben (Lacerta agilis). Han. 

Snudeskjold (Rostrale); n Næseskjold (Nasale); /Tøjleskæl (Lorealia) 

p Isseskjold; h Halsbaand. 


S^ 


Fig. 4. Højre Forfod A og Bagfod B af Markfirben; viser 
Forskellen i Kløernes Længde. 


Fig. 5. Parti af Skæl- 
klædningen paa Ryggen 
af Markfirbenet; viser 
Længdebæltet af smalle 
Skæl, tydelig afgrænset 
fra de større Skæl paa 
begge Sider. 


med mørke Pletter eller Striber med hvid Kærne, sædvanlig 
ordnede paa hver Side i een eller to Rækker, saa at Dyret i 
det hele faar 3 — 5 Længderækker af mørke Pletter eller „Øje- 
pletter". Bugen er gulgrøn, mer eller mindre spættet med 


s 


sort. Undtagelsesvis kan Farven langs Ryggens Midte ogsaa 
være mere eller mindre grøn. Fra omtrent sidst i Juni for- 
tager det grønne sig lidt efter lidt og forsvinder om Efter- 
sommeren helt, idet Grundfarven bliver mer og mer, tilsidst 
helt, brunlig. Med denne Farve gaar Dyret i Vinterkvarter, og 
med den kommer det frem om Foraaret for efterhaanden, efter 
gentagne Hudskifter, at lade den grønne Farve udvikle sig. 
Denne optræder iøvrigt allerede hos den ikke kønsmodne Han, 
vistnok allerede i Dyrets 2det Aar. 

Den voksne Hun ligner Hannen i Efteraarsdragt ; Grund- 
farven er brun eller graabrun, mørkest langs Ryggens Midte, 
med store mørkebrune Pletter med hvid Midtstribe eller med 
hvid Midtplet; sædvanlig danner de store „Øjepletter" 3 Længde- 
rækker paa Kroppen. Bugen er gulhvid med eller uden sorte 
Pletter. 

En Varietet med uplettet rød eller rødbrun Ryg er funden 
i Tyskland og forekommer muligvis ogsaa i Danmark. 

Ungen er i det første Aar ensformig gulbrun eller graabrun 
paa Oversiden med Længderækker af stærkt fremtrædende hvide, 
sortrandede Øjepletter, Bugen hvidlig uden Pletter. Denne nyde- 
lige, saakaldte „Argus-Dragt" ændres allerede fra næste Foraar; 
Grundfarven bliver mere brun og deles efter Længden i en 
mørkere Midtstribe og to Sidestriber, medens samtidig Øje- 
pletterne træder langt mindre skarpt frem; senere afgrænses 
Midtstriben skarpere fra Sidefelterne ved en smal lys Stribe, 
og Farven bliver efterhaanden den voksnes. 

Markfirbenet ynder især solaabne Steder med tør og løs 
Bund; det findes derfor ikke inde i mørk Løvskov, heller ikke 
paa fugtige Enge eller paa bar og stenet Bund; almindelig 
træffes det i Udkanten af Skov og Krat, ved Randen af 
Skovveje, ved Gærder, paa Marker og Heder, ogsaa i Klit- 
ter, bevoksede med Hjelme og Marehalm. Helst kommer 
det frem om Formiddagen, især i Solskin; i trykkende 
Hede eller fugtigt Vejr holder det sig i Skjul. For det meste 
holder det sig til Jorden uden egenlig at klatre, und- 
tagen gennem Smaakrat eller anden lav Vegetation. Paa jævn 
Grund løber det hurtig, smutter behændig mellem Planter eller 
Sten og forsvinder som et Lyn i Jordhuller eller andre Skjul. 
Ved sine Bevægelser bruger det baade Lemmerne og Krum- 
ninger af Krop og Hale. Det er ganske vist sky, men tillige 


nysgerrigt, og vænner sig let til Mennesker; i Fangenskab kan 
det blive ganske tamt. Det jager ivrig efter de forskelligste In- 
sekter (særlig Græshopper) og Larver. Drikke faar det mest 
ved at slikke Dug af Planterne; i Fangenskab drikker det meget 
Vand, som det laber i sig med Tungen, omtrent som en Hund; 
det bader sig ogsaa gerne. I Oktober gaar det i Vinterdvale i 
Jordhuller, hvis Indgang det stopper til indefra med Plantedele 
og Jord; i Regelen findes flere, i det mindste to Individer sammen. 
I Begyndelsen af April gaar det af Vinterkvarteret ; først kommer 
Ungerne frem, saa Hannerne, sidst — omtrent en Uge senere — 
Hunnerne. Snart efter Fremkomsten foregaar det første Hud- 
skifte, der følges af adskillige i Sommerens Løb. Overhuden 
plejer at sprække paa langs bag ved Hovedet, og Sprækken 
forlænger sig gradvis bagtil ; men den første Sprække kan og- 
saa optræde paa Bugen. Den sprukne Ham hænger i kort 
Tid i Laser om Dyret, der saa befrier sig for disse ved at stryge 
dem af mellem Planter eller Sten eller ogsaa ved Hjælp af 
Munden eller Benene. 

Ogsaa Kønslivet ytrer sig meget snart efter Fremkomsten 
af Vinterdvalen; Parringen kan iagttages i April, men især i 
Maj, senest i Juni. Forud for Parringen gør Hannen gerne 
Kur til Hunnen med sælsomme Fagter; saa griber han hende 
med Munden et eller andet Sted paa Kroppen og krummer 
sig saaledes, at hans Bagkrop kommer ind under hendes Bug, 
og det ene af de to Parringsorganer anbringes i hendes Kloak- 
aabning. I denne Stilling bliver Parret nogle Minutter. Ofte 
ser man paa indfangede Hunner Mærker paa Kropsiden af 
Hannens Tænder; de synes at kunne holde sig i flere Maa- 
neder. 

I Slutningen af Maj er den drægtige Huns Hud saa ud- 
spændt, at man kan skimte Omridset af de enkelte Æg gennem 
den; efter Æglægningen viser da naturlig Bughuden sig foldet 
og rynket. Æglægningen foregaar — alt efter Parringen — 
sidst i Juni eller i første Halvdel af Juli. Før Æglægningen 
graver Hunnen en lille Hule i fugtigt Sand eller løs Jord, 
under Rødder eller Mospuder, altid et Sted, der ikke er for 
tørt, men hvor Solvarmen dog kan komme til at virke. Her 
lægges saa 5 — 14 Æg, og Gruben dækkes til med sammen- 
skrabet Jord og desl. De nylagte Æg lyser, med et hvidgrønt 
Lys omtrent som St. Hans-Ormens. De er aflange, den længste 
Akse 12 — 13 mm , Tværaksen 7 — 9 mm ; Skallen pergamentagtig, 
hvidlig. Omtrent efter 8 Ugers Forløb, i August-September, 
fødes Ungerne, 40 — 50 mm lange. 

Markfirbenet er udbredt over det nordlige, mellemste og 
østlige Europa (i England kun i den sydlige Del) og i Vest- 
asien; fra Norge kendes det ikke, hvorimod det i Sverige er 


10 


kendt omtrent til Dalarne. I Danmark findes Arten i de aller- 
fleste Landsdele, bl. a. ogsaa paa Bornholm; hvorvidt den fore- 
kommer paa vore smaa og mindste Øer, trænger endnu til at 
oplyses; paa Amager skal den mangle helt. 

2. Det levendefødende Firben 
(L. vivipara Jacquin). 

Totallængde 105— 160 mm . Hovedet lille og fint, Snuden af- 
stumpet; Ganetænder mangler (som Regel). Hele Bygningen 
finere end hos foregaaende Art. Halen tyk, omtrent lige tyk i 
hele sin forreste Halvdel, medens den hos foregaaende Art 
aftager temmelig jævnt i Tykkelse fra Roden mod Halespidsen; 
ofte ikke meget længere end Hoved og Krop tilsammen, men 
kan dog variere fra l 2 / 5 — 1 2 / 3 af denne Længde. Forfodens 
Kløer noget længere end høje ved Grunden, Bagfodens næsten 
dobbelt saa lange som høje. Foden som Regel længere end 
Hovedet. Laarporer 7 — 13. 3 Tøjleskæl, dannende en Række. 
Nakkeskjoldet lille, langstrakt trapezformet. Tindingen dækket 
med uregelmæssige flade Skæl, blandt hvilke et i Midten som 
Regel og et foran Trommehinden altid er større; som Regel 
er derimod de, der grænser til Issepladen, smaa (i Modsætning 
til foregaaende Art). Strubefold utydelig eller mangler. Hals- 
baandet takket i Randen, dannet af 7 eller 9 Plader. Skællene 
langs Midten af Ryggen 6-sidede, smalle, kølede, men Skællenes 
Form gaar mod Siderne meget mere jævnt over til en mere 
rundagtig og fladere end hos foregaaende Art; 2 af Sidens Skæl 
har samme Længde som et af Bugskællene. Nakkeskællene 
smaa, runde, glatte. 26—37 Skæl om Midten af Kroppen. Bug- 
skællene i 6 (8) Længderækker, de i 2den Række fra Midt- 
lininien størst; 24—30 Tværrækker. En dobbelt Halvkreds af 
Skæl omkrandser Gatpladen. Halens ringformig ordnede Skæl 
store, Oversidens stærkt kølede og tilspidsede bagtil. 

Hannen er smækrere end Hunnen og har noget længere 
Lemmer og Hale, Haleroden paa Undersiden fortykket. Hunnen 
har lidt plumpere Hoved og mere hvælvet Bug. Farven er 
ikke fuldt saa variabel som hos foregaaende Art. Hos begge 
Køn er Ryggen mørkere eller lysere brun, ofte med en mørk 


11 


mere eller mindre sammenhængende Midtliniestribe fra Nakke- 
skjoldet til Roden (eller omtrent til Midten) af Halen. En Række 
hvidlige Pletter eller et lyst Baand skiller Rygfeltet fra en mørke- 
brun Længdestribe paa Siden af Kroppen. Baade Ryg og Sider 


Fig. 6. Hoved af Levendefødende Firben (Lacerta vivipara). Hun. 
I Tøjleskæl; p Isseskjold. 


A B 

Fig. 7. Højre Forfod A og Bagfod B af Levendefødende Firben. 


Fig. 8. Parti af Skæl- 
klædningen paa Ryggen 
af Levendefødende 
Firben. 


har almindelig mørke Pletter eller Øjepletter eller hvidlige 
eller gullige, runde eller langstrakte Pletter, ofte i Længderækker. 
Undersiden er hos Hannen paa Hoved og Hals svagt blaalig 
eller rødlig, paa Bugen, Halen og Lemmerne safrangul, stærkt 
spættet med sort; hos Hunnen blegere, hvidlig gul eller grønlig 
eller rødlig, ensfarvet eller svagt spættet med sort. De nyfødte 


12 


Unger synes næsten helt sorte; ved nærmere Eftersyn iagttages 
dog lyse og mørke Prikker og Pletter. Allerede fra næste For- 
aar ændres Farven mere og mere i Retning af den voksnes. 
Undertiden kan ogsaa den voksne optræde med den samme 
sorte Farve som den spæde Unge (Varieteten nigra). 

Denne Art kan forekomme paa samme Steder som den 
foregaaende; men da den er mindre afhængig af Solvarme og 
ikke skyr Fugtighed, træffes den ogsaa gerne paa Enge og i 
Moser, paa fugtige Pletter i Skove, ved Bredder af Grøfter, 
Damme eller Sumpe; i Bjærgegne gaar den op til langt større 
Højde, ligesom dens nordlige Udbredelse er betydelig større. 
Den gaar tidligere af Vinterdvalen end foregaaende Art, almin- 
delig i Marts, omtrent samtidig med at de tidligste Vaarblomster, 
som Følfod, viser sig. I Oktober gaar de voksne i Vinterkvarter, 
men Ungerne kan endnu træffes ude. Af Væsen er den noget 
mere rolig og mindre stridbar end Markfirbenet. Den er hurtig 
og sky som denne Art, klatrer som den kun paa lave Buske, 
men undgaar, i Modsætning til den, ofte Forfølgelse ved at 
smutte ud i Vand eller Sump ; den svømmer godt, dykker endog 
behændig. I Fangenskab bader den sig gerne i Terrariets 
Vandbeholder; den drikker ogsaa meget Vand. Føden bestaar 
af Insektlarver og Insekter, især mere blødhudede, og tillige af 
Regnorme, som denne Art med sin Forkærlighed for fugtige 
Steder langt oftere og langt hellere tager end Markfirbenet. 
Parringen foregaar paa samme Maade og til samme Tid som 
hos den anden Art og iagttages ligeledes hyppigst i Maj ; Parret 
skal dog forblive ca. 1 / 2 Time i Parringsstillingen. Hunnen 
gaar drægtig omtrent i 3 Maaneder og føder sine Unger, alt 
efter Parringen, fra Slutningen af Juni til Slutningen af August. 
Fødslen foregaar i Regelen om Natten. Ungerne fødes omslut- 
tede af Æghinden, men sprænger denne efter faa Minuters 
Forløb (undertiden sker dog denne Sprængning i Moders Liv); 
Antallet er 5 — 10, Længden ved Fødslen ca. 30 — 40 mm ; men 
allerede efter et Par Ugers Forløb kan den dobbelte Længde 
være naaet. 

Arten er udbredt over Europas nordligste og mellemste Del 
samt i Nordasien, fra Irland til Stillehavet. I Alperne gaar den op 
til 2500—2800 Meter over Havet. I Norge gaar den til de alier 
nordligste Egne (70° N. Br.). I Danmark findes den vistnok i 
alle Landets Dele, ogsaa paa Smaaøerne ; den er f. Eks. særdeles 
almindelig paa Saltholm, ja findes endog paa de lave, fugtige 
Holme „Svaneklapperne" ved denne 0. 


13 


2. Familien Staalorme (Anguidæ). 

Tungen bestaar af en større tyk bageste Del, lige- 
som laadden af tynde Papiller, og en lille tynd forreste 
Del, indskaaren i Spidsen og dækket med skælagtige, 
taglagte Papiller; den forreste Del kan strækkes ud 
og trækkes mer eller mindre ind i en Skede, dannet 
af en Tværfold ved Forenden af den laadne Del. Tæn- 
derne hos de forskellige Slægter er af forskellig Form, 
og mer eller mindre tydelig sidestillede; Ganetænder 
kan være tilstede eller mangle. Hovedskallen med for- 
benede Hudplader, der overdækker Tindinggruberne. 
Lemmer og Tæer kan være mer eller mindre udvik- 
lede; hos nogle mangler Forlemmerne helt, og Bag- 
lemmerne er kun tilstede i rudimentær Form som smaa 
Stumper; nogle mangler fuldstændig Lemmer. Men 
selv hos de lemmeløse er i Skelettet Skulderbælte og 
Bækken bevarede. Halen lang, som Regel længere end 
Hovedet og Kroppen. Øjelaagene vel udviklede, det 
nedre bevægeligt. Skællene er ensartede, taglagte; til 
hvert Skæl svarer en skulpteret Benplade i Huden. 
Hovedet med Skjolde. 

Familien er repræsenteret baade i den nye og den gamle 
* Verden; i Europa findes kun 2 Arter, tilhørende hver sin 
Slægt, nemlig Sheltopusiken (Ophisaurus apus; i det sydøst- 
lige Europa) og Staalormen (Anguis fragilis). Alene den sidste 
forekommer i Danmark. 

1. Slægten Staalorm (Anguis Linn.J. 
Legemet slangedannet, uden Lemmer; Halen om- 
trent af samme Længde som Hoved og Krop. Halen 
knækker let af, men erstattes ved Genvækst, ganske 
som hos Firbenene. Skællene rundagtige, glatte, glin- 


14 


sende, ordnede i lodrette Tværrækker. Tænderne 
kegledannede, krumme. Ganetænder mangler. 

1. Staalormen (Anguis fragilis Linn.) 

Totallængde 320—400 (459) mm. Hovedet ikke tydelig afsat 
fra Kroppen, Snuden kegledannet, stumpt afrundet; Øjnene 
smaa, Øjelaagene tydelige, beklædte med smaa Skæl. Øreaab- 
ning ikke synlig*). Halen mindst ligesaa lang som Hoved 
og Krop tilsammen. Paa Hovedet fremtræder af tydelige Skjolde: 


Fig. 9. Hoved af Staalorm (Anguis fragilis). 

et Nakkeskjold (Fig 9 o), et Par Isseskjolde (p), et stort Mel- 
lemisseskjold (ip), og et Pandeskjold (f)\ iøvrigt er Hovedet 
klædt med Skæl eller Smaaskjolde. Kroppens og Halens Skæl 
glatte, de midterste paa Ryggen -og Bugen brede, sekssidede; 
24—28 Skæl omkring Midten af Kroppen. Farven er hos den 
voksne paa Ryggen lysere eller mørkere brun, eller broncefarvet, 
Bugen mørkt blygraa eller mere eller mindre sortagtig, ofte med 
fine mørke Længdelinier. Nogen sikker ydre Forskel mellem 
Han og Hun kan næppe fastslaas, hverken i Legemsformen eller 
Farven. Ofte er dog Hunnens Hoved forholdsvis finere, og 
Bugens Farve gerne sort. Derimod er Ungerne ejendommelig 
og meget smukt farvede: Ryggen er sølvglinsende graalig, el- 
ler lyst isabellafarvet, med en fin sort Stribe langs Midten, 
begyndende om en Plet i Mellemissepladen (Parietalorganet) 
og i Regelen rækkende til Halespidsen; Sider og Bug dybt 
sorte. Allerede i Løbet af det første Aar ændrer denne Farve 
sig; Bugens dybe sorte Farve bliver mere blaasort med Længde- 


*) Hos danske Eksemplarer er vist hidtil aldrig iagttaget Øreaabning (Tromme- 
hindel, men en Varietet (colchica) har Øreaabningen normalt synlig som en 
ganske fin Spalte; denne Varietet har spredte lyseblaa Pletter paa Ryggen. 


15 


striber; og i Begyndelsen af andet Aar, naar Dyret er c. 100 — 
120 mm langt, gaar Ryggens Farve over til brunt, og Rygstriben 
taber sig oftest efterhaanden, opløses ligesom Sidernes mørke 
Farve i Rækker af Pletter. løvrigt er den voksnes Grundfarver 
og mørkere Aftegninger meget variable; næppe to Eksemplarer 
ligner hinanden fuldstændig. Dertil kommer, at ogsaa dette 
Dyr ligesom Firbenene har Evne til Farveskifte, beroende paa 
Farvecellernes Sammentrækninger eller Udvidelse. 

Staalormen forekommer paa al Slags Jordbund, baade fa- 
stere og løsere; baade i Nærheden af Vand og paa mere tørre 
Steder, men helst, hvor der er Vegetation ; man kan træffe den 
i Løvskoves Mostæpper, saavelsom ved sandede Veje gennem 
Naaleskove; helt bare og øde Pletter undgaar den for det 
meste. Er det meget hedt eller Vejret blæsende, holder 
den sig sædvanlig skjult paa fugtig- varme Steder, som under 
Stene og lign. eller i Jordhuller; den graver eller borer selv 
dybe eller lange Jordhuller med glatte Vægge ; dertil er dens 
Hoveds og Snudes Form velskikkede. Den kommer gerne 
frem tidlig om Morgenen og henimod Aften og foretager 
korte Udflugter efter Føden, Regnorme og Snegle. Den 
drikker ved at labe med Tungen ligesom Firbenene. I Ok- 
tober eller senest i November gaar den i Vinterdvale i 
Jordhuller, hvis Indgang den stopper med Jord og Plantedele; 
undertiden træffer man i samme Jordhul mange (20 — 30) Indi- 
vider, de yngste længst ude mod den oprindelige Indgang. Tid- 
lig om Foraaret, i Slutningen af Marts og i April gaar den af 
Vinterkvarteret. Den bevæger sig langsomt og noget ubehjælp- 
somt ved at krumme sig til Siden i større Bugter; det stive 
Hudpanser udelukker de smidige Bøjninger, der udmærker 
Firben og Slanger. Hudskifte foregaar flere Gange i Sommerens 
Løb; Hammen skydes af paa ganske lignende Maade som hos 
Slanger; men det er dog sjældent, at den kommer af ganske 
hel. Parringen foregaar i Maj; Hannen griber med Munden 
Hunnen i Nakken eller foran om Kroppen og krummer sig 
om den, medens Hunnen ligger lige udstrakt; i denne Stilling 
bliver Parret i flere Timer. Hunnen gaar drægtig i c. 12 Uger; 
sidst i August eller i September fødes Ungerne, med en 
Længde af 80 — 92 mm og 5 — 20 i Tallet; ældre Hunner føder 
i Alm. flest Unger, og Hunnen skal først blive kønsmoden i 
sit 5te Aar. 

Staalormen er udbredt over det meste af Europa (skal dog 
mangle paa Korsika, Sardinien og Sicilien), Vestasien og i Al- 
gier. I Norge gaar den i hvert Fald til Trondhjemsfj orden, i 
Sverige op i Lapmarkerne; den gaar i Skandinavien næppe 


16 


højere op end til c. 600 Meters Højde over Havet, medens den 
i Alperne skal gaa til 1200 — 1900 Meter. I Danmark er den ud- 
bredt over de fleste Landsdele (bl. a. ogsaa Bornholm). 

II. Slanger (Ophidia). 

Legemet meget langstrakt, Halen kort eller lang, 
dog altid kortere end Kroppen. Lemmer mangler (kun 
nogle faa Slægter har stærkt reducerede Baglemmer, 
synlige som en lille Klo paa hver Side af Gattet). 
Legemet er oventil beklædt med Skæl, ordnede i 
Længde- og Tværrækker; Bugen med een Række 
store, paa tværs af Dyret udviklede Skæl, Bugskin- 
nerne; under Halen lignende, men mindre Haleskinner 
i 1 eller 2 Rækker. Hovedet ofte med regelmæssig 
ordnede Skjolde. Hudskiftet foregaar ved Afkrængning 
af en sammenhængende Ham. Gattet en Tværspalte, 
oftest med en enkelt eller tvedelt Gatplade foran. 
Øjelaagene sammenvoksede til et gennemsigtigt Dække 
over Øjet. Trommehinde og Øreaabning mangler. Tun- 
gen lang, flad, kløftet i Spidsen, kan strækkes spillende 
ud af Munden og trækkes helt ind og skjules i en 
Skede. Hannens Parringsorganer som hos Øglerne; 
ofte er de forsynede med Torne. Flertallet af Slangerne 
er æglæggende, adskillige Arter er dog levendefødende. 
Hovedskallens Ledben er overordentlig bevægeligt; 
Underkæbens to Grene ved Hagen forenede ved et 
elastisk Baand; ved begge Forhold opnaas, at Gabet 
kan udspiles overordentlig, saa at et omfangsrigt Bytte 
kan sluges. Skulderbælte og Brystben mangler. Hvirv- 
lerne er procoele, indbyrdes stærkt bevægelige, hvilket 
sidste ogsaa gælder Ribbenene; begge Dele spiller en 
fremtrædende Rolle for Slangernes Bevægelser. 


17 


Tænderne spidse, noget bagud rettede, fæstede i 
enkelt Række til Overkæbe, Gane- og Vingeben og 
Underkæbe. 

Nogle Slanger er Giftslanger; Giften afsondres af 
en af Spytkirtlerne, som ligger bagved Øjet i Tinding- 
egnen og munder paa Overlæbens Bagside ved Grunden 
af Overkæbens forreste Tand ; denne Tand er da enten 
furet paa sin Forside eller gennemboret af en Kanal. 
Hos andre er de bageste Tænder i Overkæben furede 
og i Forbindelse med Giftkirtlen. 

Ordenen omfatter mange Familier, især i Jordens varme 
Egne; i Europa kun nogle faa; i Danmark forekommer kun 2 
med 4 Arter, der let adskilles ved de i nedenstaaende Over- 
sigt anførte Mærker. 

I. Overkæben kort, kun med 1 meget lang Tand, som er 
en Gifttand. Hovedet bredt bagtil, stærkt afsat fra Halsen, 
ovenpaa med Skæl og kun faa og smaa Plader; Skæl mel- 
lem Øjet og Overlæbeskjoldene. Skællene kølede. Gatpla- 
den udelt. Et mørkt Zig-zagbaand ned ad Ryggen 

Hugormen (Vipera berus). 

II. Overkæben lang, med en Række Tænder, hvoraf ingen er 
Gifttænder; Hovedets Overside med større regelmæssige 
Plader; ingen Skæl mellem Øjet og Overlæbeskjoldene; 
Gatpladen tvedelt. 

A. Skællene kølede. Hovedet afsat fra Halsen; 1 Skjold 
foran, 3 bagved Øjet; 7 Overlæbeskjolde, det 3die og 
4de rører Øjet; Skællene paa Kroppens Midte i 19 
Længderækker. 2 gule Nakkepletter 

Snogen (Tropidonotus natrix). 

B. Skællene, alle eller for største Delen, glatte; Hovedet 
ikke eller kun svagt afsat fra Halsen. 

1. Alle Skællene glatte, i 19 Rækker. Bugen uden Side- 
kanter. 1 Skæl foran, 2 bagved Øjet; Snudeskjoldet 
meget synligt paa Oversiden; 7 Overlæbeskjolde, 
3die og 4de i Berøring med Øjet. Brun med Ræk- 
ker af mørke Smaapletter 

Glatsnogen (Coronella austriaca). 

Jungersen : Krybdyr og Padder. 2 


18 


2. Skællene paa den bageste Del af Kroppen ofte 
med svag Køl; 21 — 23 Rækker. Bugen med en ty- 
delig Kant paa hver Side. 1 Skæl foran, 2 bagved 
Øjet; Snudeskjoldet ganske lidt synligt paa Over- 
siden; 8 ( — 9) Overlæbeskjolde, 4de og 5te (5te og 
6te) i Berøring med Øjet. Brun med 2 gule Nakke- 
pletter, Bugen ensfarvet, gul 

Æskulapsnogen (Coluber longissimus). 

1. Familien Hugorme (Viperidæ). 

Overkæbebenet stærkt forkortet, kan drejes saale- 
des, at det staar lodret; det bærer kun to ved Siden 
af hinanden stillede, meget store Tænder, Gifttænderne. 
Disse har paa Forsiden ved Grunden en Aabning for 
en Giftkanal, som gennemsætter Tanden og munder 
med en smal Spalte lidt ovenfor Spidsen. Kun den 
ene af de to Tænder er i Virksomhed; den anden er 
Reservetand; desuden findes skjult i Gummen flere 
andre, mere eller mindre udviklede Reservetænder. 
Hovedet bredt bagtil, tydelig afsat fra Halsen. Krop- 
pen forholdsvis kort og svær, Halen kort. Rygraden 
med en sammentrykt Udvækst (Hypapofyse) i Midten 
af Hvirvellegemernes Underside. 

1. Slægten Hugorm (Vipera Laurenti). 

Hovedet dækket med smaa Skæl, med eller uden 
smaa Pande- og Isseskjolde. Øjet middelstort eller lille, 
Pupillen lodret; Skæl mellem Øjet og Overlæbeskjol- 
dene. Næseboret paa Siden ; Næseskjoldet rører ved 
Snudeskjoldet eller er skilt fra dette ved et Skjold. 
Kroppen er trind; Skællene kølede og med 2 Gruber 
i Spidsen; 19 til 31 Længderækker. Bugskinnerne 
rundede; 2 Rækker Haleskinner. 

Slægten findes i Europa, Asien, det nordlige og tropiske 
Afrika. I Europa 6 Arter, af hvilke kun 1 i Danmark. 


19 


1. Hugormen (Vipera berus Linné). 
(Pelias berus Merrem.) 

Snuden bredt afrundet eller afskaaren, med fremtrædende 
Snudekant. Øjet er almindelig noget større hos Hannen end 
hos Hunnen, dets lodrette Diameter omtrent saa stor som 
dets Afstand fra Munden. Snudeskjoldet ikke eller kun lige 
synligt fra oven. Af Skjolde træder sædvanlig frem et Pande- 
skjold og to Isseskjolde, samt et Skjold over hvert Øje; dette 

Øjenbrynskjold 
kan berøre Pan- 
deskjoldet, men er 
sædvanlig skilt 
fra dette ved en 
Række af 2—4 
Skæl. Som Regel 
een Række Skæl 
mellem Øjet og 

Overlæbeskjol- 
dene. Næseboret 
i et Skjold, om- 
trent af Øjets 
Størrelse, ved et 
andet Skæl skilt 
fra Snudeskjoldet. 

Tindingegnens 
Skæl almindelig 
glatte. Skællene paa Kroppen i 21 (19 — 23) Længderækker, 
stærkt kølede, undtagen i den yderste Række mod Bugskin- 
nerne, hvor de kan være glatte. Bugskinnerne 132 — 150 (alm. 
137—147) hos Hannen, 132-158 (alm. 140—150) hos Hunnen; 
Gatpladen udelt; Haleskinnerne 33—46 Par (alm. 35—40) hos 
Hannen, 24—38 (alm. 28—33) hos Hunnen. 

Hugormens sædvanlige Længde som udvoksen er 50 — 70 cm ; 
undtagelsesvis naar Hunnen en Længde af 80, mulig endog af 


Fig. 10. Hoved af Hugorm (Vipera berus). 

r Snudeskjold; so Øjenbrynskjold; / Pandeskjold. 

Paa det afbildede Eksemplar er Isseskjolde ikke 

udviklede, og der er 2 Rækker Smaaskæl mellem 

Øjenbrynskjoldet og Pandeskjoldet. 


Totallængden, medens Halen hos Hannen er Ve — 1 h- 

Grundfarven varierer gennemgaaende meget mere end Af- 

2* 


20 


tegningerne. Oversiden kan fremvise alle mulige Afskygninger 
fra sølvgraa gennem mørk askegraa til grønlig-, oliven- eller 
brungraa, eller fra en gulladen Sandfarve gennem rødlig og 
rødbrun til sortebrun. Samme Individ kan vise forskellig 
Farve, dels fordi Hamskiftet kan være forestaaende eller nylig 
foregaaet, dels fordi Farvecellerne som hos vore andre Kryb- 
dyr er foranderlige i Form under Nervesystemets Indflydelse 
og bl. a. lader sig paavirke af Omgivelserne og Opholdsstedets, 
f. Eks. Jorbundens, Farveforhold. Aftegningerne paa Oversiden 
plejer at være: paa Hovedet 8 mørke, brune eller sorte, 
Pletter (1 paa Snuden, 3 i en Tværlinie mellem Øjnene; bag 
disse 2 Streger og endelig paa hver Side en længere halv- 
maanedannet, med Konkaviteten udad vendt, Stribe fra Øjet 
til Nakken); mellem Bagenden af de sidste begynder med 
rudeformet Forende et mørkt, brunt eller sort, Zig-zagbaand 
midt ned ad Ryggen til Halespidsen. Fra Øjets Bagrand løber 
en mørk Stribe skraat ned ad Halsen, fortsat paa Kropsiderne 
som en Række Pletter, een i hver af Zig-zagbaandets Bugter. 
Overlæbens Skjolde er hvidlige med mørke Sømlinier. Under- 
siden er mørk, blygraa til sort eller sortebrun, enten ensfarvet 
eller hyppigere spættet med lyse,-gulladne eller graalige, Pletter; 
Halespidsen er nedenunder gullig eller rød. Undertiden er Hug- 
ormen helt sort, enten derved, at Grundfarven bliver mørk (Hun- 
nen), eller ved Udbredelsen af de mørke Aftegninger (Hannen). 
Denne sorte Varietet (Var. prester) er ikke en egen Art, som man 
undertiden har antaget; thi man har iagttaget, at kulsorte Hun- 
ner har født Unger med almindelige Farver og Aftegninger. 
Den er ikke en Gang en lokal Race, uddannet under særlige 
Omgivelser, men kan optræde i alle Egne og under de forskelligste 
Omgivelser. De fleste sorte Eksemplarer skal være Hunner. 
I det hele er Hunnens Grundfarve mørkere end Hannens; de 
fleste brune Hugorme er Hunner; Hannen har gennem- 
gaaende lysere, hyppigst graa Grundfarve; desto stærkere træ- 
der Aftegningerne frem. Foruden den ovenfor anførte Forskel i 
Halens Længde gælder, at Hannen har tykkere Halerod paa 
Grund af Parringsorganerne, plumpere Hoved og stærkere 
fremtrædende Øjenbrynskjold, hvilket forøger Hovedets trod- 


21 


sige Udtryk. Øjets Regnbuehinde (Iris) er gul eller rød, hos 
mørkfarvede Individer mere eller mindre iblandet med brunt 
eller sort. De nyfødte Unger har de voksnes Aftegninger, men 
Grundfarven er blegere, især hos Hunner, der først i 2det til 
4de Aar faar den mørke Grundfarve. 

Hugormen forekommer baade i Fjæld- og Sletteland; helst 
paa aabne Steder med Smaabuske og lavt Krat eller i Heder, 
Lyngmoser, Græsstepper, ogsaa i Skove, kun ikke i mørk og 
tæt Løvskov; stærkt opdyrket Agerland og lignende Steder 
under regelmæssig Kultur undgaar den helst, ligeledes Vand- 
løb, og den er i Almindelighed utilbøjelig til at svømme. Den 
holder til i Jordhuller, som f. Eks. Musegange, og fjærner sig i 
Regelen ikke langt fra sine Smuthuller; den holder meget af at 
sole sig. I frostfrie Skjulesteder, som Jordhuller, under Stubbe og 
Rødder, tilbringes Vinteren i Dvale; i Almindelighed ligger 
flere, undertiden mange — 20 — 30 indtil over 300 — Individer 
sammen. I September eller Oktober gaar den i Vinterkvarteret 
og forlader gerne dette i Marts-April. Kort efter Fremkomsten 
begynder Parringstiden, som varer til ind i Maj; omtrent 4 
Maaneder efter Parringen, i Almindelighed i August-September, 
føder Hunnen 5—12 (16) Unger, 140— 210 mm lange, omslut- 
tede af en tynd Hinde, som imidlertid straks sprænges. (Und- 
tagelsesvis maa Parring kunne indtræde om Efteraaret, da 
man har taget drægtige Hunner med fuldbaaren Yngel i Marts). 
De nyfødte Unger har straks deres Giftredskaber i brugbar 
Stand og skal især tage Unger af Firben og Staalorme. Køns- 
moden bliver Hugormen i sit 4de Aar. 

Hovedføden bestaar i Mus og Markmus, som Hugormen 
bl. a. opsøger i deres Gange, hvor den ofte og gerne æder 
Museredernes nøgne Unger; desuden tager den Spidsmus, Fugle- 
unger, Frøer og Firben og Staalorme, især Ungerne. Den gaar 
paa Rov om Dagen i varmt Vejr, maaske ogsaa i Skumringen. 
Naar Hugormen har bidt sit Bytte ved et pludseligt Fremstød af 
Hovedet, plejer den at trække Hovedet tilbage og vente, til 
Døden er indtraadt; Mus og Fugleunger lammes næsten øje- 
blikkelig og dør meget snart; først naar Byttet er dødt, sluger 
Hugormen det. Hos Mennesker plejer Hugormebid kun at 
volde mere eller mindre kortvarige Sygdomstilfælde; men und- 
tagelsesvis kan det medføre Døden. Af Væsen er Hugormen 
sky og heftig, hugger og bider om sig, naar man vil gribe den. 
I Fangenskab ændrer den ikke sit vilde Væsen, og i Alminde- 
lighed vil man ikke faa den til at tage Føde; den kan imid- 
lertid leve flere Maaneder, mulig henved et Aarstid uden Føde. 

Hugormen har en meget vid Udbredelse: over hele Nord- 
europa omtrent til Polarkredsen, over det mellemste Europa 


22 


og Sibirien til Stillehavet, samt i den nordlige Del af Sydeuropa. 
I Alperne gaar den op til 2—3000 Meter over Havet, i Norges 
Fjældegne op i Birkeregionen, hvor den kan være ret talrig. 
I Danmark er den meget almindelig i Jylland, især i Hedeegne, 
i Vildmosen o s. v. ; mere lokal paa Øerne, hvor den imidlertid 
kendes fra de fleste af de større. 


2. Familien Snoge (Colubridæ). 

Overkæbebenet langt, i hele sin Længde udrustet 
med Tænder, af hvilke ingen er Gifttænder. Ganeben 
og Vingeben som Regel med Tænder. Hovedet oven- 
paa beklædt med regelmæssige Plader. Legemsformen 
smækker. 

1. Slægten Snog (Tropidonotus Kuhl). 

Overkæben med 18 — 40 Tænder, de bageste længst. 
Underkæbens Tænder omtrent lige lange. Hovedet 
sædvanlig tydelig afsat fra Halsen; Øjet med rund 
Pupil. Skællene oftest kølede og med 2 fine Gruber 
i Spidsen, i 15 — 33 Rækker; Bugskinnerne rundede; 
Haleskinnerne i 2 Rækker. Nedre Tornudvækster (Hypa- 
pofyser) udviklede i hele Hvirvelsøjlens Længde. 

Talrige (nogle og halvfjerdsindstyve) Arter, i alle Verdens- 
delene. I Europa 3 Arter, af hvilke een i Danmark. 

1. Snogen (Tropidonotus natrix Linné). 

Hovedet langstrakt, tydelig afsat fra Halsen, Øjet middel- 
stort, for største Delen synligt ovenfra; Snudeskjoldet synligt 
ovenfra, meget bredere end højt; (alm.) 1 Skæl foran, 3 bagved 
Øjet; 7 Overlæbeskjolde, det 3die og 4de berører Øjet; Skællene 
stærkt kølede, kun i den yderste Række med svag Køl eller 
glatte, i 19 Længderækker. 157—190 Bugskinner; Gatpladen 
delt; 58—88 Par Haleskinner. Voksne Eksemplarer naar sæd- 
vanlig en Længde af 70— 82 cm ; fra Norge og Sverige anføres 
dog Eksemplarer paa 120—141 cm } g fra Sicilien et paa 158 cm , og 


23 


det siges, at Længden skal endog kunne naa 200 c ™ (6V2 Fod). 
Farven varierer en Del, men for danske Eksemplarers Ved- 
kommende er Ryggen sortebrun eller mørkere eller lysere 
graa, med mindre eller større uregelmæssige sorte Pletter; 
Hovedéts Overside er i Regelen mørkere og ensfarvet; Under- 
siden af Hoved og Hals ensfarvet hvidgul ; bag hver Mundvig 
fortsætter den gule Farve sig op om Rygsiden som et i Ryg- 
sidens Midte afbrudt Halsbaand (de gule, undertiden orange- 
farvede, „Nakkepletter"), bagtil kantet med et bredt sort Baand; 
fra Halsens bageste Del optræder paa Undersiden sorte Pletter, 
som tiltager bagtil i Størrelse og Tal, saaledes at Bugsiden af 
Krop og Hale 
enten synes sort 
med lyse Pletter 
eller lys med 
sorte Pletter; 
i Almindelighed 
erBugskinnerne 
sorte i Midten, 
og de lyse Pletter 
indtager Sider- 
ne. Læbeskjol- .r- 
dene er hvide 
eller gule med 
sorte Sømme. 
Undertiden kan 
det gule Hals- 
baand mangle, men det sorte er altid til Stede og fuldstændigt, 
d. v. s. lukket oventil. Øjets Iris er sort med en lys Ring om 
Pupillen. En Varietet, der bl. a. forekommer paa Gotland, er 
fuldstændig ensfarvet sort, baade paa Ryg og Bug. Nogen 
Farveforskel mellem Han og Hun, mellem unge og gamle 
synes ikke at findes. 

Snogen forekommer baade i Fjældlande og Slettelande, men 
holder altid til i Nærheden af Vand, enten Smaasøer, Damme, 
Vandløb eller Grøfter, uden Hensyn til om det er nær Menneske- 
boliger eller i ubeboede Egne ; fugtige Skove ynder den, medens 
den kun sjældent forvilder sig ud paa tørre sandede Stræk- 
ninger eller Heder. Den svømmer gerne og dykker godt; al- 


Fig. 1 1 . Hoved af Snog (Tropidonotus natrix). 
r Snudeskjold. 


24 


mindeligst ses den svømmende i Overfladen med Hoved og 
Hals over Vandet, og Tungen spillende ind og ud af Munden. 
At den kan svømme udholdende og ikke skyer salt Vand, 
viser bl. a. Tilfælde, hvor man har truffet den flere Mil fra 
nærmeste Land (f. Eks. en Gang midtvejs i Østersøen mellem 
Sverige, Danmark og Tyskland). Den kan ogsaa klatre, men 
holder sig helst til Jorden, hvor den bevæger sig livlig, bug- 
tende sig behændig mellem Siv og Rør eller lave Buske; 
fra sine Smuthuller i Jorden eller mellem nedfaldent Løv og 
Planter gør den Udflugter til Vandsteder eller solbeskinnede 
Pletter, men fjærner sig sjældent ret langt fra sit sædvanlige 
Tilholdsted. 

Den er af Væsen fredelig, sætter sig sjældent til Mod- 
værge ved at bide, naar man vil gribe den, men søger at undfly ; 
et Værn mod mange Forfølgere har den i den stinkende Ud- 
dunstning, som skyldes nogle store Gatkirtler i Haleroden; 
i Fangenskab bliver den ofte helt tam, og den vænner sig 
let til at have Tilhold i eller ved Huse. Dens Hovedføde er 
Frøer, Haletudser og Smaafiske; den kan tage f. Eks. 4 — 5 
store Frøer eller et Par Dusin Smaafrøer i et Maaltid; ogsaa 
Tudser tages af og til, men som Natdyr hører de ikke til 
Snogens almindelige Føde. I Oktober eller November gaar 
den i Vinterdvale, flere Individer sammen, i Jordhuller, Kom- 
postdynger, Tørvestakke, under Træstød o. s. v., og i April — 
sjældnere i Marts — kommer den frem igen, naar Foraars- 
varme og Solskin er tilstrækkelig lokkende. Snart efter Frem- 
komsten begynder Parringen; almindeligst iagttages den i Maj, 
og den slutter i Juni. Hunnen gaar drægtig i ca. 10 Uger, og 
lægger saa sine Æg, 6 — 30—40, alt efter Hunnens Alder. De 
nylagte Æg er klæbrige, og skønt de enkelte Æg lægges med 
kortere eller længere Mellemrum, findes de almindeligvis klæ- 
bede sammen klumpevis. Til Æglægning vælges altid fugtig- 
varme Steder, i Muldjord, under vissent Løv eller Mos, ikke 
sjældent i Mistbænke eller Kompostmøddinger, i Garverbark 
eller Dynger af gammelt Savsmuld; undertiden lægger flere 
Hunner paa samme Sted. Æggene er aflange, 20 — 30 mm lange, 
12 — 16 mm brede, med en tynd, men sej, pergamentlignende, 
kalkholdig Skal. Efter nogle Angivelser klækkes Ungerne ud 
efter nogle Ugers Forløb med en Længde af 15— 20 cm , efter 
andre klækkes de først ud næste Foraar, paa en Tid, hvor de 
har let Adgang til Føde f. Eks. Haletudser. 

Snogen er udbredt over det meste af Europa, i Skandina- 
vien til Trondhjemsfj orden og Lapmarken, fremdeles i Algier, 
Vestasien og en Del af Sibirien. I Alperne gaar den op til 
1600—2400 Meter, i Norge sjældent op i Birkeregionen. I 
Danmark findes den i alle Landsdelene og er paa Øerne og 
i en Del af Jylland langt den almindeligste Slange. 


25 


2. Glatsnog (Coronella Laurenti). 

12 — 20 Overkæbetænder, der tiltager jævnt i Stør- 
relse bagtil; Underkæbens Tænder omtrent lige lange. 
Hovedet ikke eller kun svagt afsat fra Halsen; Øjet 
med rund Pupil. Kroppen trind eller svagt sammen- 
trykt, uden Bugkant; Skællene glatte med en lille 
fin Grube henimod Spidsen, i 15 — 25 Rækker. Halen 
middellang; 2 Rækker Haleskinner. Nedre Torntappe 
mangler paa Undersiden af de bageste Krophvirvlers 
Legemer. 

Slægten findes i Europa, sydvestlige Asien og Indien, 
Afrika og Amerika Nord for Ækvator. 2 Arter i Europa. 

1. Glatsnogen*) (Coronella austri aca Laurenti). 
(Coronella lævis Lacépéde). 

Hovedet næppe afsat fra Halsen. Snudeskjoldet omtrent 
saa højt som bredt, oventil forlænget som en trekantet Plade 


Fig 12. Glatsnogen (Coronella austriaca). 


') Tidligere ofte kaldet „Hasselsnogen", et Navn der imidlertid for denne 
Arts Vedkommende er ganske vildledende og snarere kunde bruges om 
den følgende Art, Æskulapsnogen. 


26 


ind mellem de to forreste ovenover og mellem Næseborene 
anbragte Skjolde; 1 Skæl foran, 2 bagved Øjet; 7 Overlæbe- 
skjolde, 3die og 4de rører Øjet. Kroppens Skæl glatte, i 19 
Rækker. 153—199 Bugskinner; Gatpladen delt; 42—70 Par 
Haleskinner. Halen Vs— Ve ar> den neIe Længde. 

Voksne Eksemplarer naar en Længde af 55 — 75 cm. 
Farven er ret variabel. Grundfarven paa Oversiden graa- 
brun med rødligt eller gulligt Skær, ofte med 1 eller 3 
lysere Striber, og med smaa mørkebrune eller rødbrune 

Pletter, alminde- 
lig anbragte to og 
to sammen; paa 
Nakken hyppig to 
mørkebrune eller 
rødbrune Striber, 
som sædvanlig fly- 
der sammen med 
en stor mørk Plet 
paa Baghovedet*) ; 
paa hver Side af 
Hovedet en mørk 
Stribe fra Næse- 
boretgennemØjet 
til Mundvigen og 
ofte videre ned ad Halsens Side. Undersiden rødlig, gullig, 
graalig, brunlig eller sortagtig, ensfarvet eller spættet og mar- 
moreret med sort og hvidt. Øjets Iris er gyldengul eller brun- 
lig, den nedre Del, som svarer til Kindstriben, helt mørk. No- 
gen fast Farveforskel mellem Han og Hun synes ikke at findes; 
unge Individer har stærkere fremtrædende Aftegninger paa Ryg- 
gen og for det meste ensfarvet Bug. Som hos vore andre 
Slangearter bliver Hannen ikke saa lang som Hunnen og har 
en noget tykkere Halerod. 

Som Opholdssteder foretrækker den solaabne Skraaninger 
og Skrænter med tør, løs eller stenet Bund, men med Vegeta- 
tion og helst med lave Buske, Lyng o. lign. ; ogsaa bevoksede 


Fig. 1 3. Hoved af Glatsnogen, r Snudeskjold. 


') „Kronen", hvoraf Slægtnavnet Coronella. 


27 


Sandklitter ynder den. løvrigt rindes den baade i Fjældegne og 
Sletteegne; i sydlige Lande ses den ofte ved Havemure og 
lignende Steder; fugtige og skyggefulde Steder undgaar den, 
ligeledes skallede og kølige Fjældsider. Den holder sig helst 
til Jorden, men kan klatre gennem lave Buske. I sine lang- 
somme Bevægelser minder den om Hugormen, med hvilken 
den ofte forveksles; ligesom denne holder den af at ligge sam- 
menrullet i en Spiral med Hovedet i Midten; ofte ligger den 
lurende, gemt under Planter og Stene saaledes, at kun Ho- 
vedet stikker frem. Skræmmes den, søger den at undfly, men 
er et Smuthul ikke lige ved Haanden, sætter den sig til Mod- 
værge og bider heftig fra sig. Den fjærner sig sjældent ret 
langt fra sit Tilholdssted ; den kan svømme, men undgaar som 
Regel Vandet. Dens Hovedføde er smaa Firben og Staalorme ; 
undtagelsesvis skal den tage Mus eller Spidsmus. Den skal 
slynge sin Krop om Byttet for at fastholde det; ligesom Hug- 
ormen udfører den de Bevægelser, der sikrer den Byttet, lyn- 
snart, i paafaldende Modsætning til dens almindelige Lang- 
somhed. 

I Oktober gaar den i Vinterdvale og kommer frem i April, 
hvorefter Parringen snart finder Sted; i Slutningen af August, 
i September eller Oktober føder Hunnen sine Unger, 3 — 15 i 
Tallet; som hos vore andre levendefødende Slanger og Firben 
er den nyfødte Unge omsluttet af en tynd Hinde, der imidlertid 
straks sprænges; den nyfødte Unge er ca. 15 cm lang og giver 
sig efter et Hamskifte straks til at søge Føde og leve paa 
egen Haand. 

Glatsnogen er udbredt over den største Del af Europa, 
og forekommer ogsaa i en Del af Vest- Asien; i det sydlige 
Mellemeuropa er den almindelig, og paa den skandinaviske 
Halvø er den ikke helt sjælden; i Norge findes den især i 
det sydlige, men gaar i hvert Fald til Dovre; i Sverige fore- 
kommer den især i Mellemsverige, hyppigst i den østlige Del. 
Den skal i Alperne i enkelte Tilfælde gaa ret højt op, indtil 
ca. 2000 Meter , medens den i Norge holder sig til de la- 
vere Regioner og kun undtagelsesvis er truffen i Birkeregio- 
nen. I Danmark er den hidtil kun funden paa to Steder og 
paa disse kun i et enkelt Eksemplar, nemlig ved Hirtshals i 
Jylland og ved Rørvig i Nordsjælland. Paa den jydske Halvø 
er den ellers kun funden i det sydlige Slesvig (ved Husum) 
og flere Steder i Holsten; sandsynligvis vil den kunne findes 
flere andre Steder i Jylland. 


28 


3. Klatresnog (Coluber Linné). 

12 — 22 Overkæbetænder, omtrent lige store, de 
forreste dog noget længere. Hovedet langstrakt, ret ty- 
delig afsat fra Halsen; Øjet med rund Pupil. Krop- 
pen lang, trind eller noget sammentrykt; Skællene 
glatte eller kølede, med en lille fin Grube henimod 
Spidsen, i 15 — 35 Rækker; Bugskinnerne afrundede 
eller paa Siderne kantede. Halen middellang eller 
lang; Haleskinner i 2 Rækker. Nedre Torntappe 
mangler paa de bageste Krophvirvler. 

Slægten findes i Europa, Asien, nordlige og tropiske 
Amerika. 4 Arter i Europa. 

1. Æskulapsnogen (Coluber longissimus 

Laurenti). 

(Col. flavescens Gmelin, Col. æsculapii Lacépéde). 

Hovedet lille, sædvanlig noget indknebet i Tindingegnen. 

Snudeskjoldet bredere end højt, lige synligt fra oven; 1 Skæl 

foran, 2 bagved Øjet; 8 eller 9 Overlæbeskjolde, 4de og 5te 

(eller 5te og 6te) berører Øjet. Skællene glatte, undertiden 

svagt kølede i den 
bageste Del af 
Kroppen, i 21 
eller 23 Rækker. 
Bugen flad, med 
en tydelig Kant 
paa hver Side, 

idet Bugskin- 
nerne har en ty- 
delig Vinkelbøj- 
ning oventil paa 
hver Side; 212— 
Pi g# 14 248 Bugskinner; 

Hoved af Æskulapsnogen (Coluber longissimus). Gatpladen tve- 


29 


delt; 60—91 Par Haleskinner. Halen lang, smækker, flad 
nedenunder, jævnt tilspidset, 1 / 5 af den hele Længde. Voksne 
Eksemplarer bliver almindeligvis 110 — 140 cm , sjældnere endog 
150 cm eller endnu længere. 

Farven paa Oversiden graa eller olivenbrun, Undersiden 
ensfarvet bleggul; ofte har nogle af Oversidens Skæl hvide 
Streger paa Randene, især paa Kropsiderne; undertiden 4 mør- 
kere Længdestriber ned ad Kroppen; bagved Øjet en mørk 
Stribe; Overlæben gul, ligesom en trekantet Plet bagved Tin- 
dingen. Medens Han og Hun næppe er forskellige i Farven, 
er Ungerne derimod ret afvigende fra de ældre: Ryggen har 
mørkebrune Pletter i 4 — 5 Længderækker, en /\-dannet sort 
Tegning paa Nakken bagved de gule Tindingpletter, en mør- 
kebrun Tværstribe over Panden og en sort lodret Linie under 
Øjet; Bugen er graalig eller gulagtig olivenfarvet. 

I sine egenlige sydlige Hjemlande forekommer Æskulap- 
snogen især i stenede, tørre, sparsomt med Buske bevoksede 
Egne, men træffes ogsaa i lyse Skove og paa aabne Marker. 
I de nordligste Grænsedistrikter for dens nuværende Udbre- 
delse gaar den i Vinterkvarter allerede sidst i August eller 
i September og kommer atter frem i Maj. Den klatrer hurtig 
og med stor Færdighed i Buske og Træer, ogsaa op ad Fjæld- 
vægge og Mure; paa jævn Grund bevæger den sig smidig og 
elegant, men ikke særlig hurtig. Den er sky og bidsk, men 
bliver dog let tam og ved passende Behandling undertiden 
meget tillidsfuld. Som andre Slanger soler den sig gerne og 
søger af den Grund jævnlig op i Toppen af høje Buske. Den 
tager Mus, Fugleunger og Smaafugle samt Firben. 

Æskulapsnogen lægger Æg ligesom den almindelige Snog; 
oftest kun 5 — 8 Stykker, men der angives ogsaa 12 — 20. Æg- 
gene er meget langstrakte, 35 — 40 mm lange, men kun 12 mm 
brede; de findes ligesom Snogens i Kompostmøddinger, Muld- 
jord, under Løv, Mos og lignende Steder. 

Æskulapsnogen er udbredt over Sydeuropa og en Del af 
det sydlige Mellemeuropa; i Alperne gaar den enkelte Steder 
op til ca. 1600 Meter. Dens nuværende Nordgrænse er omtrent 
ved Paris, ved Schlangenbad i Taunus og ved østerrigsk Schle- 
sien. Saa meget mærkeligere er det, at den ogsaa er funden i 
Danmark, rigtignok kun paa et eneste Sted, i Skovene ved 
Petersværft i Sydsjælland (Vordingborg- Egnen). Nu synes den 
imidlertid uddød her; de 2 sidst fangne Eksemplarer er tagne 
her i 1851 (ved Stensby Møller, Store Fredskov) og 1863 (paa 
Skovridergaardens Mark ved Petersværft). 


30 


III. Skildpadder (Chelonia). 

Ledbenet ubevægeligt. Kroppen omsluttet af et 
Panser, bestaaende af et Rygskjold og et Bugskjold. 
Hoved og Hals, de 4 Lemmer og Halen rager uden 


772, 


TV 


ITL 


Fig. 15. Omrids af Rygskjold og Bugskjold af den europæiske Sump- 
skildpadde (Emys orbicularis). De punkterede Linier angiver Grænserne 
mellem Hornpladerne, de helt optrukne Linier Sømmene mellem Ben- 
pladerne, n Nakkeplade, v Hvirvelplader, c Ribbensplader, m Randplader, 
m 1 Haleplade, u Bugskjoldets uparrede Benplade, / — IV dets parrede 
Benplader; 1 — 6 Hornpladerne; h Hængsellinien, hvorom Bugskjoldets 
Dele kan bøjes. Ved / forbindes Bugskjold med Rygskjold. 

for dette, men kan hos de fleste trækkes ind og 
skjules i det. Rygskjoldets Overhud danner (med faa 
Undtagelser) større Hornplader, ordnede regelmæssig 
saaledes: en uparret Række langs Midten; dens for- 
reste Plade kaldes Nakkepladen, de øvrige Hvirvel- 


31 


plader; paa hver Side en Række, Ribbenspladerne; 
endelig langs hver Rand en Række, Randpladerne; 
den bageste af disse kaldes Halepladen. 

Bugskjoldets Overhud (med de samme Undtagelser) 
delt i 2 Rækker Plader; desuden findes sædvanlig ved 
de med Rygskjoldet forbundne Rande fortil og bagtil paa 
hver Side en enkelt Plade (Aksel- og Lyskepladen) eller 
sjældnere en hel Række (nedre Randplader). Under 
Huden bestaar baade Rygskjold og Bugskjold af Ben- 
plader, ordnede paa lignende Vis som Hornpladerne, 
dog saaledes, at de sidstes Grænser ikke ligger over 
Grænserne mellem Benpladerne. Bugskjoldet har 9 
Benplader, 2 Rækker paa 4 og et uparret Stykke 
fortil i Midtlinien. Brysthvirvlernes Torntappe er 
sammensmeltede med Benpladerne i Rygskjoldets Midt- 
linie, Hvirvelpladerne, Ribbenene med Ribbenspladerne. 

Tænder mangler; Kæberne overklædte med Horn. 
Gattet en rund Aabning eller en Længdespalte. Han- 
nens Parringsorgan enkelt. Æglæggende. 

Af de (10) Familier, som udgør de nulevende Skildpadder, 
er ingen repræsenteret i Nutiden i vor Fauna; men i en fjærn 
Fortid har her i Landet levet en Repræsentant for 

1. Familien Testudinidæ. 
Hoved, Hals og Lemmer kan trækkes ind mellem 
Skjoldene. Trommehinden tydelig. Rygskjoldet aflangt, 
hvælvet i forskellig Grad. Bugskjoldet med 1 1 eller 
12 Plader. Fødderne med 5 eller 4 Kløer. 

Familien forekommer i alle Verdensdele med Undtagelse 
af Australien. I Europa findes Arter af 3 Slægter, nemlig 2 
Arter Landskildpadder af Slægten Testudo, 3 Arter Sumpskild- 
padder, 1 af Slægten Emys og 2 af Slægten Clemmys. 


32 


1. Sumpskildpadde (Emys Merrem). 
Rygskjoldet svagt hvælvet, forbundet med Bug- 
skjoldets Sider ved blødt Væv. Bugskjoldet hos den 
voksne mer eller mindre tydelig delt i en forreste 
mindre og bageste større Del, indbyrdes bevægelige 
mod hinanden som om et Hængsel, dannet af en 
blødere Vævmasse mellem 2det og 3die Par Ben- 
plader (Fig. 15,/i). Disse Benplader danner alene For- 
bindelsesbroen paa Siderne med Rygskjoldet (f). For 
Hornpladernes Vedkommende ligger det bevægelige 
Parti i Grænsen mellem 3die og 4de Par saaledes, 
at baade det forreste og bageste Stykke dækkes af 
3 Par Plader. Det forreste Stykke kan bøjes opefter 
saaledes, at Aabningen for Hovedet og Forlemmerne, 
naar disse er trukne ind, kan lukkes noget, men ikke 
fuldstændig. Hovedets Overside dækket med blød 
Hud, uden Skæl. Oversiden af Hals og Lemmer med 
større og mindre Skæl; Halen med Rækker af Smaa- 
skjolde. Halen hos den voksne middellang, lang hos 
Ungerne. Fødderne med Svømmehud mellem Tæerne. 
5 Kløer paa Forfoden, 4 paa Bagfoden. 

1. Den europæiske Sumpskildpadde. 

(Emys orbicularis Linné). 
(E. europæa Schneider, E. lutaria Schweigger). 
Rygskjoldet kort ovalt, bredest bagtil; hos Ungen med en 
tydelig Køl, som hos den voksne forsvinder mere eller min- 
dre fuldstændig. 11 Par Randplader (Fig. 15,m), 1 Par Haleplader 
(m 1 ), 1 Nakkeplade (n), 5 Hvirvelplader (v), 4 Par Ribbenspla- 
der (c). Nakkepladen lille, længere end bred ; 1 ste Hvirvelplade 
bredere fortil end bagtil; 2den— 4de Hvirvelplade bredere end 
lange. Bugskjoldet stort, langstrakt ovalt, dets bageste Rand 
svagt indbugtet; 6 Pladepar; 3die og 4de Par omtrent lige- 


33 


store; den korteste Midtliniesøm findes mellem Pladerne af 
2det Par (Fig. 15, 2 ), den længste mellem dem af sidste, 6te Par 
(6). Ingen (eller kun ganske smaa) Aksel- og Lyskeskjolde. 
Overnæbbets Rand bredt udskaaret fortil i Midten. Halens Skæl 
i mer eller mindre tydelige Tværringe. Halen omtrent saa 
lang som Skallen hos Ungen, 2 / 3 saa lang hos den voksne 
Han, Vs (eller noget mindre) hos Hunnen. Rygskjoldets Farve 
mørkebrun eller sort med lyse, sædvanlig gule Pletter eller 
med Striber, udstraalende fra Skjoldenes Midte mod deres 
Rande; Bugskjoldet ensfarvet gult, eller broget af brunt eller 
gult, undertiden næsten helt sortebrunt. Ungens Rygskjold er 
mørkebrunt, med en stor gul Plet paa hver Randplade, Bug- 
skjoldet sort med en gul Plet paa Ydersiden af hver af Pladerne. 
Hovedet er ovenpaa mørkebrunt eller sort med lyse Pletter 
(gule hos Hunnen, lysebrune hos Hannen); Undersiden af 
Hoved og Hals gul med sorte Pletter. Lemmer og Hale sorte, 
mer eller mindre gulplettede. Øjets Iris gul med en sort Tvær- 
plet. 

Arten naar en Længde af 30— 40 cm , Skallen 15— 25 cm. 
Denne Skildpadde opholder sig i og ved stillestaaende Vand, 
omgivet af Siv og Buskads, i Mosedrag og Sumpe; den fore- 
kommer derfor mest i Sletteegne. Om Dagen holder den sig 
gerne skjult ude i Vandet eller svømmer langsomt om, hvis 
Vejret er stille og varmt; kun naar der er fuldkommen Stilhed, 
soler den sig over Vandet paa Stene eller paa Bredden, men 
altid saa nær Vandet, at den ved mindste Forstyrrelse hurtig 
kan redde sig ud i sit rette Element. Ved Solnedgang og i 
stille, varme Aftener svømmer den livlig om ved Bredden eller 
gaar paa Land. Her bevæger den sig ret hurtig, og i Vandet 
svømmer og dykker den behændig; skønt den er sky og for- 
sigtig, skal den blive ret tam i Fangenskab. Føden bestaar i 
levende Dyr: Fiske, Frøer, Orme, Snegle og Insekter; selv 
om Føden undertiden tages paa Land, fortæres den altid ude 
under Vandet ; undertiden tages ogsaa døde Dyr. Om Efteraaret 
graver den sig ned i Nærheden af Vandet eller i selve Bun- 
dens Dynd og holder Vinterdvale; om Foraaret, i April, gaar 
den af Vinterkvarteret, og snart efter foregaar Parringen. Æg- 
lægningen synes at ske om Foraaret eller Forsommeren, men 
i hvert Fald i mange Egne overvintrer de lagte Æg, saa at 
Ungerne først klækkes ud næste Foraar, efter ca. 1 1 Maaneders 
Forløb, eller endog først næste Aar igen, efter 22—23 Maaneders 
Forløb. Æggene — 15—30 Stykker — bliver skjulte i Huller, 

Jungersen : Krybdyr og Padder. 3 


34 


som Hunnen graver med Bagbenene og senere dækker til 
med Jord; de ligner Dueæg, men er mere regelmæssig aflange, 
har en fast graahvid Kalkskal. Den nyklækkede Unge har 
næsten kredsrundt Skjold, temmelig fladt, blødt og omtrent 
saa stort som et Kronestykke; Halen er lang. 

Arten findes i Sydeuropa, det østlige Mellemeuropa, syd- 
vestlige Asien og i Algier. I Tyskland findes den nu kun Øst 
for Elben: i Mecklenburg, Brandenburg, en Del af Pommern 
og i Øst-Preussen. Tidligere har den haft en betydelig videre 
Udbredelse, ikke blot i Tyskland Vest for Elben, men ogsaa 
i Danmark og i Sydsverige. Levninger af den findes nemlig i 
vore Moser ; de fleste er fundne i Nordsjælland og paa Lange- 
land, enkelte i Jylland og paa Bornholm. Naar den er forsvun- 
den, vides ikke sikkert; Levninger af den er fundne sparsomt 
i to Køkkenmøddinger, nemlig i Maglemosefundet paa Sjæl- 
land (ældste Stenalder) og i Trollebjærgfundet paa Langeland 
(yngre Stenalder). 


Padder (Amphibia). 

Koldblodede Hvirveldyr med Lunger (nogle faa 
har tillige Gæller; nogle andre mangler Lunger helt). 
Hjærtet har et Forkammer, indvendig delt i to ved 
en mer eller mindre fuldstændig Skillevæg, eet udelt 
Hjærtekammer. Hovedskallen med to Ledknuder til 
Forbindelse med Rygraden ; et brusket eller forbenet 
Ledben bærer Underkæben, der paa hver Side be- 
staar af flere Knogler. Rygraden har kun korte, uud- 
viklede Ribben, eller Ribben mangler helt. Flertallet 
har For- og Baglemmer. Fingre og Tæer mangler 
Kløer. Huden er blød og meget rigelig udstyret med 
Kirtler; Overhudens yderste Del danner et ganske 
tyndt Hornlag, der er undergivet Hamskifter; Horn- 
laget danner aldrig Skæl. 

Padderne har en Forvandling; Larverne lever i 
fersk Vand, er udrustede med Gæller, Hjærtet har 
som hos Fiskene eet For- og eet Hjærtekammer; Over- 
huden mangler Hornlag, Øjnene Øjelaag; Huden har 
som hos Fiskene et Sideliniesystem, d. v. s. rækkevis 
ordnede, særegne Sanseorganer; Halen omgives af en 
Finnebræmme. Paa de tidligste Trin mangler Lemmer, 
eller kun Forlemmer er antydede; under Væksten 
udvikles Lemmerne og Lungerne. Efter kortere eller 


36 


længere Tids Forløb indtræder Forvandlingen, Om- 
dannelsen til den voksnes Form; kun en Afdeling af 
Halepadderne (Gællepadderne) bevarer i de fleste For- 
hold Larveformen. 

Klassen har 3 nulevende Ordener: 

1. Halen udviklet, For- og Baglemmer korte, omtrent ligelig 
udviklede. Larverne med 3 ydre Gæller paa hver Side . . . 

Halepadder (Urodela). 

2. Hale mangler; Kroppen langstrakt, ormedannet; Lemmer 
mangler; Øjnene uudviklede 

Ormepadder (Gymnophiona)*). 

3. Hale mangler; Kroppen kort; Baglemmerne meget kraftigere 
end Forlemmerne, Spring- og Svømmeben. Larverne kun 
paa det allerførste Trin med ydre Gæller, senere med indre 
Gæller Springpadder (Anura). 

1 Halepadder (Urodela). 

Legemet langstrakt, øgledannet, med lang Hale, 
4 korte Lemmer (kun hos Slægten Si ren rindes blot 
Forlemmer). Trommehule og Trommehinde mangler. 
Tænder i Over- og Undermund. Krophvirvlernes Tvær- 
tappe med korte Ribben. Albueben og Spoleben saa- 
velsom Skinneben og Lægben indbyrdes adskilte; 
Fodroden ikke forlænget. Æggene befrugtes i Moders 
Liv; Flertallet er æglæggende; kun ganske enkelte 
Arter er levendefødende. 

Larverne med 3 store ydre Gæller paa hver Side 
af Hovedet; Forlemmerne udvikles før Baglemmerne. 

Ordenen forekommer kun Nord for Ækvator, talrigst re- 
præsenteret i Nord-Amerika. 

1. Familien Salamandridæ. 

Øjnene med Øjelaag, det øvre af samme Beskaffen- 
hed som den øvrige Hud, det nedre tyndt, gennem- 


*) Denne Orden findes kun i de tropiske Egne. 


37 


sigtigt, kan lukkes op mod det øvre. Smaa tvespidsede 
Tænder i flere Rader paa Overkæben, paa Ganen og 
paa Underkæben. Gattet en Længdespalte. Hvirvlerne 
opisthocoele (hvælvede fortil, hule bagtil) eller amfi- 
coele (hule baade fortil og bagtil). Lungerne almindelig 
veludviklede; hos nogle uudviklede, og hos enkelte 
mangler Lunger helt. 

Familien er udbredt med flere Slægter i den gamle Verden 
og Nord-Amerika. I Danmark forekommer kun Slægten Triton, 
med 2 Arter; flere andre Arter af samme Slægt i Europa. 

1. Vandsalamander (Triton Laurenti). 
(Molge Merrem). 
Halen sammentrykt; Forfoden med 4, Bagfoden 
med 5 Tæer; Haandfladen og Fodsaalen ved Roden 
med 2 Knuder, størst paa Bagfoden. Ganetænder ord- 
nede i to rette Striber. Tungen fri paa 
Siderne. Æglæggende. Larven fødes 
med Gæller, et vorteformet Anlæg til 
Forlemmer og under Hovedet to korte, 
stavformede Vedhæng, hvorved den i den 
allerspædeste Alder kan klæbe sig til 
Vandplanter, men som snart forsvinder. 

Den udviklede Larve har alle 4 Lem- „ F ! g ; ! 6, , T . 

Hovedskal af Tn- 

mer, 4 Fingre og 5 Tæer, en høj Bræmme ton cristatus, set 
om Halen; Øjelaag mangler; 3 store ^oU^ST" 
grenede Gæller. Tænder, 

Slægten har talrige Arter i Europa; i Dan- 2 Ganetænder, 
mark kun to, som let adskilles ved følgende Mærker: 
1. Ganetændernes to Rækker omtrent parallele; Huden vortet; 
Længde (fra Snude til Halespids) 120— 160 mm . Hannen i For- 
plantningstiden med en høj, skarpt takket Hudkam paa Ryggen, 

afgrænset fra Halebræmmen ved en dyb Indskæring 

Den store Vandsalamander (Triton cristatus). 


38 


2. Ganetændernes to Rækker divergerende bagtil; Huden glat; 
tydelige Porer paa Hovedet. Længde 60— 80 mm . Hannen i 
Forplantningstiden med en høj, rundtakket eller bølget Ryg- 
kam, der uden Grænse fortsættes i Halebræmmen ; Bagfodens 

Tæer med en lappet Hudbræmme 

Den lille Vandsalamander (Triton punctatus). 

1. Den store Vandsalamander (Triton 
cristatus Laur.). 
Længde 120 — 145 mm fra Snude til Halespids. 
Hovedet fladt. Snuden afrundet. Hoved og Egnen bagved 
Tindingen med Porer; en Række Porer mellem Armhulen og 
Lysken; en tydelig Fold tværs over Struben. Huden vortet. 
Ryg og Sider mørkebrune med spredte større, runde, sorte 
Pletter, desuden prikket med hvide Punkter, som ofte op- 
træder sammenhobede. Undersiden fra Struben til Taaspid- 
serne gul, med uregelmæssige sorte Pletter. Fodrodsknu- 
derne gullige. Iris guldgul med en lodret sort Streg ved Siden 
af Pupillen, eller isprængt saa meget med sort, at Bundfarven 
forsvinder. Ganetænderne danner to næsten parallele Striber. 
(Fig. 16). Tungen lille, aflang, Siderandene frie. Hannen i For- 
plantningsdragt har langs Ryggen en høj skarpttakket Hudkam, 
som begynder paa Hovedet mellem Øjnene og rækker til Hale- 
spidsen, men er ligesom afbrudt ved en dyb Bugt over Haleroden. 
Omegnen om Gattet stærkt opsvulmet. Bugen kraftig orange- 
farvet med sorte Pletter ; den gule Farve strækker sig ikke ud 
over Halens Bugkant. Paa Halens Side en hvidblaa, perlemor- 
farvet Stribe. Struben har foruden de mørke Pletter talrige 
hvide Vorter. Hunnen i Forplantningsdragt mangler Hudkam- 
men, hvorved Halen bliver mindre høj; Omegnen om Gattet 
mindre opsvulmet. Bugens gule Farve mere svovlgul og fort- 
sættes langs Halens Bugkant, uden Pletter, til Halespidsen. 
Den lyse Sidestribe paa Halen kun svagt antydet. Struben glat, 
kun med mørke Pletter. Hos begge Køn udvikles i denne Tid 
Overlæben, navnlig hen imod Mundvigen, til en Slags Bræmme. 
Farven kan variere noget, navnlig kan Oversidens Grundfarve 
være lysere eller mørkere, hvilket lader de mørke Pletter 
træde mere eller mindre stærkt frem. I Almindelighed er 


39 


Hunnen mørkest; undertiden synes den næsten sort; ofte har 
den en svagt gul Stribe langs Ryggen, der hvor Kammen findes 
hos Hannen. * 

Efter Forplantningstiden svinder Hannens Kam efterhaan- 
den bort, og den lyse Stribe paa Siden af Halen forsvinder 


Fig. 17. Den store Vandsalamander (Triton cristatus). 
Hun under Æglægning, i Færd med at sammenfolde et Blad om et ny- 
lagt Æg. De to omfoldede Blade indeslutter hver sit Æg. 


Fig. 


18. Den store Vandsalamander (Triton cristatus). 
Han i Forplantningsdragt. 


helt; hos Hunnen bliver de hvide Smaagryn i Huden talrigere, 
hvorved den faar et eget dugget Skær, især hos Individer, 
der er gaaede paa Land. 

I Vandet bevæger den store Vandsalamander sig let og be- 
hændig, paa Land kravler den derimod noget besværlig. Fø- 
den bestaar i Insekter og smaa Krebsdyr, Orme og Snegle. 


40 


I Fangenskab kan den let fodres med Regnorme eller med 
smaa Strimler raat Kød, som man dog maa bevæge foran dens 
Snude, da den ellers ikke vil tage dem ; den kan taale at sulte 
længe, men derimod ikke at blive ret længe tør; holdes den i 
Vand eller tilstrækkelig fugtig, kan den leve i Fangenskab 
i mange Aar. Flere Gange om Aaret skiftes Hud; til en Be- 
gyndelse viser Overfladen sig noget mat; saa løsner Hammen 
sig først ved Munden, derpaa langs Bugen og kan til Slut — 
efter nogle Timers Forløb — hænge som en løs Sæk om Dyret; 
dette befrier sig for den ved at bugte og ryste sig og søger 
ved Lemmernes Hjælp at krænge den ud over Halespidsen; 
ofte tager den fat med Munden og trækker den af som en 
Skjorte. I Modsætning til de fleste Springpadder giver hverken 
denne eller andre Triton -Arter frivillig Lyd; imidlertid kan alle 
Arter give en høj, kvækkende Lyd fra sig, skønt de mangler 
Stemmebaand, f. Eks. naar man griber dem eller berører den 
ublidt. Om Foraaret eller Forsommeien findes begge Køn i 
Vandet; men efter Forplantningen gaar i hvert Fald mange, 
baade Hunner og Hanner, paa Land, medens andre bliver i 
Vandet til ud paa Efteraaret. Som Regel overvintrer dog de 
voksne vistnok paa Land, i Skjul under Trærødder, i Jordhuller 
osv., hvor de er beskyttede mod Frost. Fra lignende Steder 
ser man dem om Sommeren undertiden komme frem paa 
Regndage og træffer dem f. Eks. jævnlig kravlende paa Skovstier. 
Undertiden fjærner de sig meget langt, endogsaa milevidt fra 
Vand. Forplantningen begynder i April og kan vare til ind i 
Juli. Æggene lægges befrugtede. En egenlig Parring finder 
imidlertid ikke Sted. Hannen nærmer sig Hunnen, gnider sin 
Snude mod den, især mod dens Hale, og foretager forskellige 
mærkelige Bevægelser om den og foran den og vedbliver der- 
med i timevis eller endog flere Dage. Endelig giver Hunnen 
efter for disse vedholdende Tilnærmelser, støder med sin Snude 
mod Hannens Gat, og Hannen udstøder saa deraf en Sædbe- 
holder; denne er et klokkedannet Geléhylster, i hvilket der 
sidder løst en stiftformet Sædmasse. Sædbeholderen fæstes ved 
Bunden eller et eller andet Sted — ofte paa Hunnens Legeme. 
Idet Hunnen, følgende efter Hannen, kryber hen over Sædbe- 
holderen, fæster Sædmassen sig til hendes Gat, medens Gelé- 
hylsteret bliver tomt tilbage. En Del af Sædmassens Sædfim 
finder Vej til de Sædgemmer, som findes i Gattets Væg; og 
herfra foregaar saa senere Æggenes Befrugtning. Æggene lægges 
enkeltvis; Hunnen klæber gerne hvert enkelt Æg til Vandplanter, 
ofte med Bagbenene foldende disses Blade om det til Beskyt- 
telse (Fig. 17) (i Fangenskab lægger Hunnen ofte Æggene hæn- 
gende sammen i en kort Snor; men dette Forhold er abnormt). Æg- 
gene er gullige, omgivne af en klar Hinde, der atter omsluttes 


41 


af en klæbende, i Vand svulmende Slim. Udklækningen fore- 
gaar alt efter Temperaturen hurtigere eller langsommere, men 
tager mindst en Ugestid. 

Den nyfødte Larve har 2 mørke Længdebaand paa hver 
Side, et langs Ryggen fra Snuden til Haleenden, et paa Siden 
fra Gællerne til Haleroden, og en smal hvid Kant om den 
ellers klare Halebræmme. Efter nogle Dages Forløb opløses 


Fig. 19. Larver af den store Vandsalamander 
(Triton cristatus). 

1 . Nylig udklækket (na- 
turi. Størrelse omtr. 
6— 8 mm ). A:Klæbe- 
apparat; /Anlæg til 
Forlemmer; g Gæl- 
ler. 

2. En halv Snes Dage 
ældre end 1 (nat. 
Størr. ca. 1 5 mm ). 
Klæbeapparatet for- 
svundet. Forlem- 
mer videre udvik- 
lede, endnu kun med 
3 Fingre. 

3.Ca. 3 Uger ældre 

end 2 (nat. Størr. 

ca. 32 mm ). Forlem- 
mer med 4 Fingre, 

Baglemmer endnu 

ufuldkomne, kun 

med 4 Tæer. 
4 Udvoksen Larve, 

ca. en Maaned ældre 

end 3 (nat. Størr. ca. 

60 mm ). 

de mørke Baand i Punkter, saa Larven synes fint plettet. 
Midt i Juli har Larven omtrent en Længde af 50 — 60 mm , Gæl- 
lerne er meget lange og kraftige, især den øverste, Lemmerne 
meget fine og smækre, med lange tynde Tæer; den høje, sam- 
mentrykte Hale tilspidses jævnt bagtil til en ganske tynd Traad, 
og den hvide Rand er bleven bredere, pletvis noget forlænget 
ind mod Midten; et fint Netværk af sort er udbredt over Hu- 
dens lyse olivengraa Bund, paa Siderne af Krop og Hale des- 
uden større sorte Stænk og en Række gule Smaapletter ; Bug 
og Sider tillige med Gællernes Stamme har gyldent Metalskær. 


42 


Senere, i August eller September, forsvinder Metalskæret, det 
mere fiskeagtige i Farven viger, og den voksnes Farve begyn- 
der at indfinde sig tilligemed begyndende Hudvorter. Gællerne 
reduceres ved en Størrelse af 90— 100 mm , Halespidsen for- 
kortes, Lemmerne bliver plumpere, Øjelaag anlægges, og den 
ydre Skikkelse nærmer sig de gamles. Nyforvandlede unge 
Dyr kan træffes allerede i August eller i September, i Regelen 
ca. 60— 90 mm lange, men undertiden meget mindre, 45— 60 mm ; 
de har gerne en gul Rygstribe; den forsvinder almindelig 
hos den helt voksne, men bevares dog undertiden hos Hunnen. 
Naar Ungen efter Forvandlingen er gaaet paa Land, synes den 
normalt at blive der, til den er kønsmoden, antagelig i det 
3die Aar. Føden er under Larvelivet en lignende som den 
voksnes, afpasset efter Størrelsen ; allerede kort efter Fødselen 
tager Larverne især Smaakrebs (Dafnier, Lynceider, Cyprider). 
Undertiden overvintrer enkelte Larver; Forvandlingen foregaarda 
i det 2det Aar ; men under særegne Omstændigheder kan Forvand- 
ling helt udeblive: Larveskikkelsen bevares i det ydre, men 
Forplantningsredskaberne udvikles til Kønsmodenhed, og For- 
plantningen foregaar i Larveformen. Dette er især iagttaget, 
hvor Opholdsstedet er dybe Vandhuller med stejle Vægge, der 
hindrer Larven i at komme op paa Land, medens samtidig 
Føde er rigelig til Stede. Her i Landet synes dette Forhold 
ikke hidtil at være iagttaget for denne Arts Vedkommende ; 
og i det hele er de sikkert iagttagne Tilfælde af forplantnings- 
dygtige „Larver" af Triton cristatus ikke mange; noget hyppi- 
gere er Forholdet iagttaget for den følgende Arts Vedkom- 
mende. 

Triton cristatus har en vid Udbredelse; den forekommer 
ikke blot i en meget stor Del af Europa, men ogsaa i en Del 
af det vestlige og mellemste Asien. Den mangler paa Sar- 
dinien og paa den spanske Halvø. I Norge findes den i det 
sydlige, hyppigst omkring Christianiafjorden. I Danmark fore- 
kommer den — saavidt bekendt — i alle Landets Egne. 


2. Den lille Vandsalamander (Triton 

punctatus Latr.) 

(Triton tæniatus Schneider, Molge vulgaris (Linn.) Blgr.) 

60— 90 mm lang. Huden glat. Hovedet noget mindre fladt 

og Snuden noget mindre stump end hos foregaaende Art, oven 

paa Hovedet 3 tydelige Længdefurer, desuden paa hver Side 

en uregelmæssig Dobbeltrække [af Porer. Strubefold mangler 

eller er utydelig. Ganetændernes 2 Rækker divergerer bagtil. 


43 


Tungen lille, elliptisk, med frie Siderande. Halen jævnt til- 
spidset mod Enden. Oversiden olivengrøn eller brunlig, Siderne 
hvidlig gule, noget sølvglinsende, Bugen orangegul; baade 
Ryg og Bug med sorte Pletter. En lys lodret Plet over Grunden 
af Baglemmet. Iris guldgul med en svag mørk Tværstribe. 
Haand- og Fodrodsknuderne mørke, mindst udviklede hos Han- 
nen. I Forplantningsdragten er Hannens Hale meget høj ; Ryg- 
bræmmen begynder paa Nakken, bliver meget høj, højest om- 
trent over Haleroden, hvor den ikke er afbrudt; dens Rand 

1 


Fig. 20. Lille Vandsalamander (Triton punctatus). 
1 Hun. 2 Han i Forplantningsdragt. 


rundtakket. Bagfodens Tæer faar langs den ydre Rand en 
noget lappet Bræmme, kun en Antydning af en Bræmme langs 
Inderranden. Ryggen dybt olivengrøn, Bugens orangegule Farve 
fortsætter sig som en Stribe paa hver Side af Gattet langs 
Halens Underkant, dog ikke til dens Spids. De mørke Pletter 
store, runde og ordnede i Længderækker, paa Hovedet fly- 
dende sammen til (5) Længdebaand; paa Halen en perlemors- 
agtig, blaalig Stribe ovenover den gule Kant, undertiden af- 
brudt af mørke Pletter. Hunnen har oppustet, undertiden 
meget tyk, Bug; Halen med ganske ringe udviklet øvre og 
nedre Bræmme, Ryggen uden Kam, blot med en lav Liste uden 


44 


Takker, Tæerne uden Lappehud. Grundfarven lys olivengrøn 
eller brun, Siden gulagtig. Bugens almindelig svage gule Farve, 
med en stærkere orangegul Midtstribe, fortsættes langs 
Halens Underkant; Gattets Rande sorte. De mørke Pletter 
smaa, tætstillede, ofte forenede til takkede Baand. 

I de fleste Livsforhold stemmer denne Art overens med 
den foregaaende; den er imidlertid noget livligere af Væsen. 

Forplantningen foregaar paa lignende Maade og under lig- 
nende Forhold; ogsaa Forplantningstiden er omtrent den samme. 

Efter Legetiden gaar de fleste Hanner og Hunner af denne 
Art paa Land, i Juni eller Begyndelsen af Juli; hos Hannen 
gaar da alle Hudprydelserne bort, og dens Farvepragt forsvinder; 
Hunnens Farve bliver ganske brunlig, Siderne noget mørkere, 
og Huden bliver lidt grynet. Halebræmmen svinder saa meget, 
at Halen nærmest bliver trind. I denne for Landjorden skik- 
kede Dragt finder man ofte denne Art i Haver, Skove eller 
Kældere. 

Æggene er mindre end hos Tr. cristatus, og Blommen er brun 
paa den ene, hvid paa den anden, nedadvendte Side (omtrent 
som hos de fleste Frøer). 

Larven naar normalt kun en Længde af 30 til nogle og 
30 mm. Farven er lys olivenbrun, Halen kun lidt og ganske 
fint sortprikket; Bugen gullig hvid med metallisk Skær som 
hos en lille Fisk; Halebræmmen oftest ufarvet; langs Siden af 
Krop og Hale er der en ganske lignende Række gule Punkter 
som hos Larven af den foregaaende Art, som den i det hele 
ligner i Formen, men aldrig naar i Størrelse. Øjets Længdemaal 
skal dog være større end den indbyrdes Afstand mellem Næse- 
borene, medens det hos den anden Art er mindre. 

Ogsaa denne Arts Larver kan overvintre og forvandle sig 
i 2det Aar. Forplantning i Larveskikkelsen er iagttaget i flere 
Tilfælde ; Larven har da naaet samme Størrelse som den voksne, 
men i Overensstemmelse med Larvepræget iagttages ingen 
ydre Forskel mellem Han og Hun. Kun et enkelt Tilfælde af 
en saadan forplantningsdygtig Larve er iagttaget her i Landet. 

Arten er udbredt over hele Europa med Undtagelse af 
Sydfrankrig, Spanske Halvø, Sardinien og Sicilien. I Norge 
gaar den til Nord for Trondhjemsfjorden, i Sverige op i Lap- 
marken. I Danmark forekommer den, saavidt vides, i alle Landets 
Egne. 


45 


II. Springpadder eller haleløse Padder (Anura). 

Legemet kort, uden udvendig synlig Hale. Bag- 
lemmerne længere og kraftigere end Forlemmerne, 
bruges paa Land som Springben, i Vand som Svømme- 
ben. Forfoden (med enkelte Undtagelser) med 4 Fingre, 
Bagfoden med 5 Tæer. Trommehule almindeligvis til 
Stede, gennem en Aabning, den Eustachiske Gang, i 
Forbindelse med Mundhulen; Trommehinde ofte ud- 
viklet. Øjnene almindelig med Øjelaag, det nedre 
tyndt og bevægeligt. Tænder kan findes paa Overkæben 
og i Ganen, medens Underkæben hos det langt over- 
vejende Flertal er tandløs. 9 Krophvirvler, almindelig 
uden Ribben; Halehvirvlerne sammensmeltede til eet 
langstrakt Ben, indesluttet i Kroppen. Albueben og 
Spoleben sammensmeltede til eet Stykke, ligeledes 
Skinneben og Lægben. Fodrodens øverste Del for- 
længet. 

Æglæggende. Hannen befrugter Æggene udenfor 
Hunnens Legeme, medens Æggene lægges. Larven 
har kun paa det alleryngste Trin ydre Gæller, senere 
indre Gæller; For- og Baglemmer anlægges omtrent 
samtidig, men Forlemmerne udvikles skjult under Hu- 
den, i Gællehulen, og bryder først frem kort før For- 
vandlingen. 

Ordenen omfatter talrige Familier og er rigest udviklet i 
Troperne. I Danmark kendes 10 Arter; ingen af disse er ejen- 
dommelig for Danmark alene; de findes alle i Mellemeuropa, 
nogle af dem tillige paa den skandinaviske Halvø og i Eng- 
land. Island og Færøerne mangler Padder saavelsom Krybdyr. 
Arternes Udbredning indenfor vort Lands Grænser er for fleres 
Vedkommende ufuldstændig kendt; hvad der sikkert vides, 
skal nedenfor blive anført under de enkelte Arter; bedst 


46 


kendes i Almindelighed Udbredelsen for Sjællands, mindst for 
Jyllands Vedkommende. 

Vore 10 Arter tilhører 5 forskellige Familier: Tudser (Bu- 
fonidæ), Skivetungede (Discoglossidæ), Tudsefrøer (Pelobatidæ), 
Løvfrøer (Hylidæ), Frøer (Ranidæ). 

Oversigt over de danske Familier af Springpadder. 

I. Tænder mangler. 

1. Tungen aflang, helrandet, fri bagtil; Pupillen vandret.. 

Tudser (Bufonidæ). 
II. Tænder langs Overkæbens Rand og i 2 Grupper foran i 
Ganen. 

2. Tungen kredsrund, helrandet, ikke fri bagtil; Ganetæn- 
derne bagved de indre Næsebor; første Finger kortere 
end anden Skivetungede (Discoglossidæ). 

3. Tungen kredsrund, helrandet eller med et lille Indsnit 
i den bageste Rand, der er fri; Ganetænderne imellem 
de indre Næsebor; Pupillen lodret 

Tudsefrøer (Pelobatidæ). 

4. Tungen hjærtedannet, fri bagtil; Fingre og Tæer 
ender med Hæfteskiver; Ganetænderne mellem de indre 
Næsebor; Pupillen vandret Løvfrøer (Hylidæ). 

5. Tungen dybt indskaaren, fri bagtil; Pupillen vandret 

. . .Frøer (Ranidæ). 
Alle vore Arter lægger Æggene i fersk Vand; hvert Æg, 
„Blommen", er omgivet af en klar, tynd Æghinde, denne atter 
af en klar slimet Omhylling, der er afsondret af Hunnens 
Æggeleder og svulmer op i Vandet, efter at Æggene er lagte. 
Selve Ægget er sort eller brunt, i Almindelighed med den 
ene Pol lys, hvidlig; denne Pol vender altid paa de lagte Æg 
nedad. Æggenes og den spæde Yngels forskellige Forhold vil 
ses af følgende Oversigt: 

1. Æggene 2 mm i Gennemsnit, brune oventil, lægges enkelt- 
vis eller i Smaaklumper paa 2—12. Ungerne forlader Ægget 
med ydre Gæller eller lige før disses Fremkomst 

Klokkefrøen (Bombinator). 

2. Æggene l 1 ^— 2V2 mm i Gennemsnit, uregelmæssig fordelte 
i et enkelt tykt Slimbaand (dannet ved Sammensmeltning i 
Kloaken af de to Æggelederes Indhold). Ungen forlader 
Omhyllingen, før de ydre Gæller er udviklede, og næsten 
uden Hale Løgfrøen (Pelobates). 


47 


3. Æggene fordelte i regelmæssige Rækker i 2 lange Slim- 
strænge; Ungen forlader Omhyllingen, før de ydre Gæller 
viser sig, og med uudviklet Hale Tudser (Bu fo). 

a. Æggets Blomme (o: det egenlige Æg) IV2— 2 mm i Gen- 
nemsnit; i 3 eller 4 Rækker indenfor hver Stræng, 
hvis de flyder, i 2 Rækker, hvis Strængene er strakte. 

Skrubtudsen (B. vulgaris). 

b. Blommen 1 — lVa 1 "" 1 ; 3 — 4 Rækker i de flydende, 2 i 
de strakte Strænge. Grønbroget Tudse (B. viridis). 

c. Blommen 1 — lVa" 1 " 1 ; 2 Rækker i de flydende, 1 i de 
strakte Strænge Strandtudsen (B. calamita). 

4. Æggene i store Klumper. 

I. Blommen l 1 ^" 1 " 1 , Æggeslimen i fuldt opsvulmet Tilstand 
3 — 4 mm i Gennemsnit; Blommens øvre Pol brun, nedre 
Pol gulhvid; Fosteret gulligt. Ungen fødes med ydre 
Gæller og vel udviklet Hale. Løvfrøen (Hyla arborea). 
II. Æggeslimen 7 — 10 mm i Gennemsnit; Fosteret brunt eller 
sort . Frøer (Rana). 

a. Blommens mørke og lyse Pol omtrent lige store, eller 
den lyse i det mindste */ 8 af det hele. Æggene ligger 
paa Bunden af Vandet. 

t _>, ,-. _ [Grønne Frø (R.esculenta). 

1. Blommen 1 V2— 2 mm < ., . ' /D ' 

I Spid ss n ud et Frø (R. ar val is). 

2. Blommen 2-3""" Springfrøen (R. agilis). 

b. Blommen næsten helt sort med en lille, hvid Plet, 
2— 3 mm i Gennemsnit; Æggene flydende 

Butsnudet Frø (R. platyrrhinus). 

Æggenes Tal og Størrelse indenfor Arten varierer lidt 
efter Hunnens Størrelse. Udklækningstiden er ret afhængig af 
Temperaturen; i varmt Vejr fremskyndes Udviklingen, i kø- 
ligt Vejr hæmmes den; ved Frysepunktet standser den midler- 
tidig. De ganske spæde, nyfødte Larver er udrustede med et 
Klæbeapparat under Hovedet, bagved Munden, med hvilket 
de fæster sig til Æggeslimen, eller til Vandplanter og desl. i 
den allerførste Tid efter Fødslen; det har forskellig Form hos 
de forskellige Arter og ændrer desuden hos den samme Art 
Formen i Udviklingens Løb og skal derfor ikke nærmere om- 
tales her; det naar sin højeste Udvikling omtrent samtidig 
med de ydre Gæller, og det forsvinder, naar den egenlige 
Haletudseform er naaet, d. v. s. efter at Øjne og Næsebor er 


48 


blevne tydelige og Mund og Gat udviklede saavidt, at Larven 
kan tage Næring; i den første Tid ernæres den af Blomme- 
materialet. Der er 2 eller 3 ydre Gæller paa hver Side, anden 
og tredie ofte ganske uudviklet og skjult under den første. 
Hos vor almindelige Frø, den butsnudede R. platyrrhinus, er 
de størst og bevares længst; de er her og hos Tudserne 
stærkt mørke ligesom Kroppen; hos de fleste andre er de 
svagt eller slet ikke farvede. Noget mindre, men ligeledes 
grenede er de hos den grønne Frø (Rana esculenta) og Skrub- 
tudsen (Bufo vulgaris); meget korte, ugrenede eller kun tve- 
delte hos vore andre Tudser og Løvfrøen. De ydre Gæller 
overdækkes snart af Gællelaag, der vokser hen over dem og 
danner en Gællehule ; idet Gællelaagsrandene vokser sammen 
med Kroppen undtagen paa eet Sted, faas een Gællehule med 
een ydre Aabning. De ydre Gæller forsvinder, men samtidig dannes 
paa hver Side 4 Rækker af nye, buskformig grenede, indre 
Gæller. Dermed er den egenlige Haletudseform naaet. Hoved 
og Krop gaar hos denne i eet, saaledes at man ikke kan 
drage en Grænse mellem dem, hvorfor de i det følgende til- 
sammen betegnes som „Krop" i Modsætning til Halen. Munden 
er udrustet med et Hornnæb, hvis Rand ved passende For- 
størrelse viser sig fint takket ; udenom dette findes tykke Læber, 
der tilsammen danner som en kort, noget nedad rettet Tragt. 
Læbetragten kan helt eller delvis være kantet med en Frynse 
af korte, bløde Fremspring, Papiller; og paa dens indre Flade 
findes flere eller færre Lister, som bærer Rækker af ganske 
smaa Horntænder (synlige med Lupe; under stærkere For- 
størrelse vil de vise flere Ejendommeligheder og Forskellig- 
heder for de enkelte Arter). I disse Læbetænders for- 
skellige Grupperinger haves gode Adskillelsesmærker mellem 
de forskellige Arters Haletudser. Øvre Læbetænder kaldes de, 
der sidder ovenfor Overnæbbet, nedre de nedenfor Under- 
næbbet. Rækkerne numereres fra Randen af Læben indefter 
uden Hensyn til, om den enkelte Række er hel eller afbrudt; 
i den efterfølgende Oversigt betyder f. Eks. f, at der er 2 
Rækker øvre og 3 Rækker nedre Læbetænder. 

Gennem Næseborene og Munden tages Vandet ind til 


49 


Gællerne, filtreres gennem et ejendommeligt Gællefilter paa 
den mod Mundhulen vendte Side af Gællebuerne og løber 
over Gællerne paa disses Bagside og ud ad den ydre Gælle- 
aabning. Denne ligger hos Klokkefrøen paa „Kroppens" Under- 
side, hos alle vore andre Former paa dens venstre Side. Med 
Kæberne afgnaves Dele af døde Dyr og bløde eller raadne 
Planter; men for en stor Del udgøres Føden af Dynd med alle 
de Smaavæsener og Levninger af Organismer, som findes deri. 
Man finder derfor almindelig den overordenlig lange, i 
Spiral oprullede Tarm fuldproppet med Dynd. Alt som Hale- 
tudsen vokser, udvikles Lemmerne; Baglemmerne ses tidlig 


Fig. 21. Mundparti af Haletud- 
sen af Springfrøen (Rana agilis), 

forstørret 10 Gange. 
o Overnæb, u Undernæb, m 
Mundaabning, p Papilfrynse. 
I — III Rækker af øvre Læbe- 
tænder, 1 — 4 Rækker af nedre 
Læbetænder 


anlagte ved Kroppens bageste Grænse, og deres videre Udvik- 
ling foregaar altsaa frit; Forlemmerne anlægges derimod og 
udvikles videre skjult indenfor Gællehulen. Først henimod 
Forvandlingen bryder de gennem Huden paa hver Side; om- 
trent samtidig reduceres Gællerne, og fra nu af ophører den 
egenlige Haletudseskikkelse ; Hornkæber og Læbetænder mistes, 
Øjnene faar Øjelaag, Halen svinder ind, Kroppen forlænger 
sig samtidig noget, Huden omdannes, faar Hornlag o. s. v. 
Den nyforvandlede Unge er betydelig mindre end den udvok- 
sede Haletudse, og der hengaar lang Tid, ofte et Par Aar, i 
hvilken det unge Dyr vokser, inden det naar Forplantningsevne; 
men ogsaa længe efter den første Forplantning vokser Dyret, 
vistnok i mange Aar. 

Jungersen: Krybdyr og Padder. 4 


50 


^H 


Fig. 25. 

Fig. 22 — 31. Mundpartiet af vore Haletudser, forstørret 

Fig. 22. Klokkefrø (Bombinator igneus); Fig. 23. Løgfrø (Pelobates 

esculenta); Fig. 26. Spidssnudet Frø (R. arvalis); Fig. 27. Butsnudet 

tudse (Bufo calamita) ; Fig. 30. Skrubtudse (B. 


51 


<dSfr. 


Fig. 26. 


Fig. 27. 


Fig. 28. 


Fig. 29. 


^ 


y 


Fig. 31. 


Fig. 30. 

(Fig. 23 5 Gange, Fig. 29 og 30 15 G., de øvrige 10 G.). 

fuscus); Fig. 24. Løvfrø (Hyla arborea); Fig. 25. Grønne Frø (Rana 
Frø (R. platyrrhinus) ; Fig. 28. Springfrø (R. agilis) ; Fig. 29. Strand- 
vulgaris); Fig. 31. Grønbroget Tudse (B.viridis). 


52 


Oversigt over vore Haletudser. 

I. Gælleaabningen i Bugens Midtlinie, nærmere Bagenden end 
Forenden. Gattet i Midtlinien. En Papilfrynse om hele 
Læberanden; Læbetænder f ; i hver Række flere (2 — 3) Ra- 
der af Tænder. Halens Bagende stumpt afrundet; Halen 
ikke over IV2 Gang saa lang som Kroppen, 2 til 2 1 / 2 Gang 

saa lang som høj Klokkefrø (Bombinator). 

II. Gælleaabningen paa venstre Side; Læbetænderne i enkelt 
Rad i hver Række. 

A. Gattet i Midtlinien. 

1. Gælleaabningen vendt opad og bagtil. Læberandens 
Papilfrynse afbrudt foroven ; Læbetænder f eller f , 
første Række øvre Læbetænder ganske kort. 
Halens Bagende tilspidset; Halen l 1 /«— 2 Gange 
saa lang som Kroppen.. Løgfrøen (Pelobates). 

2. Gælleaabningen vendt lige bagud; Læberanden kun 
paa Siden med Papilfrynse; Læbetænder f ; Halen 
med afrundet Bagende Tudse (Bufo). 

a. Mundaabningen mindst ligesaa bred som Mel- 
lemrummet mellem Øjnene; dette er 2 Gange saa 
stort som Afstanden mellem Næseborene ; 2den 
Række øvre Læbetænder ganske lidt afbrudt 
i Midten .. Skrubtudsen (Bufo vulgaris). 

b. Mundaabningen næsten ligesaa bred som Mel- 
lemrummet mellem Øjnene ; dette er 1 tys Gang saa 
stort som Afstanden mellem Næseborene ; Række 
2 af øvre Læbetænder mer eller mindre afbrudt 
i Midten .. GrønbrogetTudse (B. viridis). 

c. Mundaabningen betydelig smallere end Mellem- 
rummet mellem Øjnene; dette er næsten 2 
Gange saa stort som Afstanden mellem Næse- 
borene; Række 2 af øvre Læbetænder stærkt 
afbrudt i Midten. Strandtudsen (B. calamita). 

B. Gattet tilhøjre for Midtlinien; Gælleaabningen rettet 
bagtil og opad; Læberanden oventil uden Papilfrynse. 
1. Gattets Rand ovenfor den nedre Kant af Halen; 

Rygbræmmen begynder langt fortil, næsten mellem 
Øjnene; disse er sidestillede og kan ses baade fra 


Løvfrøen (Hyla arborea). 

2. Gattet tæt til Halens nedre Kant; Rygbræmmen 

naar ikke frem foran Gælleaabningen; Øjnene 

paa Oversiden Frø (Rana). 


53 


il. j 2 eller 3 

a. Læbetænder — - — . 

* Mellemrummet mellem Øjnene mindst 2 Gange 
Afstanden mellem Næseborene og meget større 
end Mundaabningens Bredde; Halen tilspidset, 
mindst 2 Gange saa lang som Kroppen 

Grønne Frø (R. esculenta). 
** Mellemrummet mellem Øjnene kun lidt større 
end Afstanden mellem Næseborene og Mundens 
Bredde; Halen l 2 / 3 Gang saa lang som Krop- 
pen Spidssnudet Frø (R. arvalis). 

b. Læbetænder e / r . 

4 

* Halespidsen stump, Læbetænder f 

Butsnudet Frø (Rana platyrrhinus). 

** Haleenden stærkt tilspidset; Læbetænder f ; 

Overnæbbet i Regelen med en sort Knude . . . 

Springfrøen (R. agilis). 

Størrelsen af Haletudsen af vore Arter kan variere ret be- 
tydelig; 2 af Arterne kan naa en betydelig Størrelse, nemlig 
Løgfrøen (Pelobates fuscus) og den grønne Frø (Rana esculenta), 
som imidlertid er lette at kende fra hinanden. Ordnede efter 
de iagttagne Maksimallængder vil vore Haletudser kunne op- 
stilles saaledes: 

1. Pelobates fuscus 175 mm 

2. Rana esculenta 111 „ 

3. Rana agilis 59 „ 

4. Bombinator igneus 50 „ 

5. Hyla arborea 49 „ 

6. Rana platyrrhinus 46 „ 

7. Bufo viridis 44 „ 

8. Rana arvalis 43 „ 

9. Bufo vulgaris 32 „ 

10. Bufo calamita 30 „ 

Haletudsens Størrelse staar ingenlunde i Forhold til den 
voksnes Størrelse; af vore Arter bliver Skrubtudsen (Bufo vul- 
garis) størst (den største iagttagne Længde fra Snude til Gat 
180 mm); derefter kommer den grønne Frø (Rana esculenta) 
(125 m ™); vore brune Frøer (Rana platyrrhinus, R. agilis, R. 
arvalis) (95 — 75 mm ); Løgfrøen (Pelobates fuscus) og Strandtud- 


54 


sen (Bufo calamita) er omtrent lige store (80 mm ); Løvfrøen 
(Hyla arborea) og Klokkefrøen (Bombinator igneus) ligeledes, 
men de er de mindste af alle vore Springpadder (ca. 50 mm ). 

1. Familien Tudser (Bufonidæ). 

Uden Kæbetænder, Skulderbæltet arcifert, d. v. s. 
den ene Sides Skulderbælte griber fortil over Randen 
af den anden Sides; Hvirvlerne procoele, d. v. s. 
Hvirvellegemerne hule fortil, hvælvede bagtil; uden 
Ribben. Bageste Krophvirvel, Bækkenhvirvelen, med 
brede Tværtappe og to Ledknuder for Halebenet. 

Familien er i Europa kun repræsenteret af een Slægt, 
Bufo, og denne kun ved de samme 3 Arter, som findes hos os. 

1 . Slægten Tudse (Bufo (Laurenti) Wagler). 
Pupillen vandret. Tænder mangler helt. Tungen 
aflang, helrandet, fri bagtil. Fingrene uden Svømmehud, 
Tæerne med større eller mindre Svømmehud; de to 
ydre Mellemfodsben ikke udvendig skilte. Brystbenet 
brusket, Forbrystben mangler. 

Oversigt over de danske Arter. 

1. Svømmehuden vel udviklet; Knuderne under Taaleddene 
dobbelte, i hvert Fald under den længste (4de) Taa; ingen 
Hudfold langs Indersiden af Fodroden. Naar Baglemmet bøjes 
om langs Kropsiden, rækker Hælleddet til Trommehinden eller 
til Øjet hos Hannen, til Skulderen eller Trommehinden hos 
Hunnen. Ryggen brun eller graalig, ofte med mørke Pletter 
og Marmorering; Ørekirtlen (Parotis) med en mørk Stribe langs 
Ydersiden; Bugen lysere, oftest plettet; Iris rød 

Skrubtudsen (Bufo vulgaris). 

2. Svømmehuden vel udviklet; Knuderne under Taaleddene 
enkelte; en Hudfold langs Indersiden af Fodroden. Naar Bag- 
lemmet bøjes frem langs Kropsiden, rækker Hælleddet til Øjet 
eller mellem Øjet og Næseboret hos Hannen, mellem Skul- 
deren og Øjet hos Hunnen. Ryggen lys (graa o. s. v.) med store, 
uregelmæssige mørke, grønne Pletter; Bugen smudsig hvid, ofte 
mørk marmoreret ; Iris grøngul 

Grønbroget Tudse (Bufo viridis). 


55 


3. Svømmehuden lille, ofte kun til Stede ved Tæernes Grund. 
Knuderne under Taaleddene dobbelte; sædvanlig en Hudfold 
langs Indersiden af Fodroden. Baglemmerne korte, enten ikke 
eller kun ganske lidt længere end Hoved og Krop tilsammen. Naar 
Baglemmet bøjes frem langs Kropsiden, rækker Hælleddet hos 
Hannen til Skulderen eller Øjets bageste Hjørne, hos Hunnen 
(og Ungerne) til Armhulen eller Skulderen. En gul Stribe midt ned 
ad Ryggen; Iris grøngul.. Strandtudsen (Bufo calamita). 


1. Skrubtudsen (B|ufo vulgaris Laurenti). 

Trommehindens Diameter knap den halve af Øjets; Tromme- 
hinden er sædvanlig utydelig, undtagen dens forreste Del, under- 
tiden helt skjult af Hudens Vorter. Fingrene er temmelig 
korte, med stumpe Ender, 3die længst, 2den og 4de lige lange og 
omtrent af Længde med 1ste; de fleste Knuder under Finger- 
leddene dobbelte; Haandfladen har ved Grunden 2 større 
Knuder, en stor rund i Midten, en mindre aflang ved Grunden 
af Inderfingeren. Bagfodens Svømmehud har ofte den frie 
Rand noget lappet; Knu- 
derne under Taaleddene 
dobbelte; to store Knuder 
ved Mellemfoden, den in- 
dre fremstaaende og oval, >r* , f**S** ^" ^ / 
den ydre mere flad og rund. 
Ingen Fold langs Fod- 

^**» Fig. 32. Fod af Skrubtudsen. Indertaaen 

ket med uregelmæssige, af sam me, set fra Siden. 

undertiden tornede Vorter ; 

en stor aflang Kirtelmasse („Parotis") paa hver Side bagved 
Øjet. Undersiden er grynet; den bageste Del af Bugen og 
Undersiden af Laarene med noget større og lidt mere spredte 
Gryn. Farven er paa Ryggen brun eller brunlig graa, under- 
tiden rødlig, sjældent ensfarvet, i Reglen marmoreret af mørkere, 
brune eller sorte Pletter; Parotiden næsten altid med en mørk 
Stribe langs Ydersiden, hos Hunnen og Ungerne tillige med 
de større Vorter ofte rød. Undersiden smudsig hvid, graalig 
eller brunlig, oftest spættet med brunt eller sort. Iris rød. 


\ 


56 


Hannen kendes fra Hunnen ved sine meget kraftigere For- 
lemmer, større Svømmehud, noget kortere Krop og især ved 
at have en sort Stribe, bestaaende af smaa fine Hornspidser, 
paa den indre Overside af de tre inderste Fingre og den indre 
Haandrodsknude (Fig. 33). Dette Udstyr findes altid i For- 
plantningstiden,men ogsaa ofte langt senere, helt ud paa Efteraaret. 

Kvækkepose mangler. Hannen er 
mindre end Hunnen. Denne skal kunne 
naa en Længe af 180 mm fra Snuden til 
Bagenden af Kroppen; det største danske 
Eksemplar i Zoologisk Museum, maaler 
dog kun 96 mm . Den er Europas største 

Springpadde. Fig . 33. Haand af Skrub- 

Skrubtudsen er et udpræget Landdyr ; tudse (Bufo vulgaris)j 
om Dagen holder den sig som oftest H med de sorte Stri . 
skjult, undtagen i mørkt og regnfuldtVejr ; ber af smaa Hornspidser, 
ellers kommer den frem ved Solnedgang 

for at tage Insekter, Snegle og Orme, som den fanger ved Hjælp af 
sin Smæktunge. Den kravler eller hopper i korte Sæt. Kun i 
Parringstiden opholder den sig i Vandet, hvor den svømmer 
godt. Ungerne er mindre lyssky og træffes ofte talrig ved høj- 
lys Dag i fugtig Skovbund eller paa lignende skyggefulde Steder. 
Begge Køn overvintrer paa Land i Jordhuller, under Trærødder 
og lignende Steder, hvor de er beskyttede mod Frosten. Tidlig 
om Foraaret, omtrent samtidig med vore almindelige Frøer, gaar 
den af Vinterkvarteret, men Forplantningen begynder altid nogle 
Dage senere, hos os i Almindelighed i den første Halvdel af 
April, sjældent sidst i Marts. Saa samles Skrubtudser i stort 
Antal i Smaadamme, Vandhuller og Grøfter, hvorfra man hører 
Hannens høje „trillende" Stemme, der noget minder om en lille 
Hunds Gøen i Afstand. Under Parringen sidder Hannen paa 
Ryggen af Hunnen; med sine Fingre indborede i dennes Arm- 
huler omklamrer han hende saa fast, at det er vanskeligt at 
skille Parret ad. Paa mange Steder er Hannerne langt talrigere 
end Hunnerne, og man ser da tidt, at Hanner, som ikke har 
faaet nogen Mage, efter Slutningen af den egentlige Forplant- 
ningstid svømmer urolig om, griber og omklamrer Frøer eller 
andre Tudsearter, undertiden endog Fiske, eller en Stang, som 
man stikker ud til dem. 

Æggene lægges langsomt, i Løbet af nogle Timer, i 2 
Strænge, som kan være ca. 3 Meter lange; med sine Bagfødder 
hjælper Hannen til med at trække dem ud, og befrugter Æg- 
gene ved gentagne Gange at udtømme sin Sæd over dem. 


57 


%•>' 


Fig. 34. 
Dele af Æggestrænge af Skrubtudsen. 


Æggesnorene lægges gerne nær Bredden, snoede om Vand- 
planter og lignende. Forvandlingen er endt efter ca. 8 — 12 Ugers 
Forløb. Den nyforvandlede Unge er 8 — 12 mm lang fra Snude 
til Gat. Haletudsen er meget lille (Maximallængde ca. 32 mm ), 
sortebrun eller helt sort 
ovenpaa, sortegaa neden- 
under; Halebræmmen 
graa, ganske fint prikket 
med sort. Larverne fær- 
des sammen i uhyre Sti- 
mer, livlig i Solskin og 
varmt Vejr; i koldt og 
mørkt Vejr holder de 
sig stille sammen paa 
lave Steder inde under 
Bredden. 

Skrubtudsen er udbredt over det meste af Europa; den 
skal dog mangle paa Irland, Balearerne, Korsika og Sardinien; 
dens Nordgrænse gaar i Norge til ca. 
65° N. B.; i Alperne gaar den til 2300 
Meters Højde. Desuden findes den i 
Nordvest-Afrika og over Nord- og Mel- 
lemasien til Mantschuriet og Japan. I 
Danmark er den vistnok udbredt overalt; 
dog angives det, at den skal mangle 
paa Skagen og paa Øen Hjelmen. 

2. Den grønbrogede Tudse (B ufo viridis Laur.) 
Trommehinden tydelig, i hvert Fald dens forreste Halvdel ; 
dens Tværsnit omtrent det halve af Øjets, undertiden kun en 
Trediedel. Fingrene temmelig korte, stumpe, 3die længst, 2den 
og 4de omtrent lige lange, 1ste i 
Regelen lidt længere ;Knuderne un- 
der Fingerleddene dels enkelte, dels 
parrede; Haandrodsknuderne som 
hos foregaaende Art. Bagfodens 
Knuder under Taaleddene frem- 
trædende og enkelte; Fodrods- 
knuderne som hos foregaaende Art. 
En Hudfold langs Fodrodens indre Side. Ryggen dækket af større 
og mindre, undertiden tornede Knuder med tydelige Porer; 
sædvanlig en Række store Knuder langs hver Side af Kroppen. 
Undersiden grynet. Parotiderne varierer i Form og Størrelse, 


Fig.35. Haletudse af Skrub- 
tudsen (naturlig Størrelse). 


Fig. 36. Bagfod af den grønbro- 
gede Tudse (Bufo viridis). 


58 


men rækker fortil altid helt eller næsten helt til det øvre 
Øjelaag. Oversiden af Overarm og Skinneben altid mer 
eller mindre kirtelrig. Farven varierer meget; paa en lys 
(graa, grønlig, gulagtig eller lyserød) Grund findes almin- 
delig store, urelmæssige, grønne (oftest mørkegrønne, jævnlig 
sortrandede) Pletter, som kan være adskilte eller mer eller 
mindre flyde sammen; undertiden er de afbrudte langs Ryg- 
gens Midtlinie ; større Vorter, især ved Mundvigen og paa Krop- 
pens Side, røde. Undersiden smudsig hvidlig, ofte mer eller 
mindre mørkt plettet. Iris grøngul. I Størrelse naar den ikke 
Skrubtudsen; største Længde fra Snude til Gat ca. 90 mm ; 
(største danske Eksemplar i Museet 80 mm ). Hannen har stær- 
kere Forlemmer, større Svømmehud, en stor Fortykkelse paa 
Inderfingeren og en lille indre Kvækkepose; i Forplantnings- 
tiden bærer de 3 indre Fingre lignende Striber af Hornspid- 
ser som hos Skrubtudsen, men inderste Fingers er meget 
større og anbragt paa den nævnte Fortykkelse. 

Som vore andre Tudser færdes denne fortrinsvis paa Land 
og i Skumringen; men da Forplantningstiden varer længere, 
fra April til Juni— Juli, findes Hannerne svømmende rundt i 
Vandet baade Dag og Nat i ca. 3 Maaneder. Den er livligere 
i sine Bevægelser end Skrubtudsen og kravler sjældent. Un- 
gerne er lidet lyssky og kan endog ses hoppe om i Solskin. 
Ofte færdes den ved Menneskeboliger, i Haver, paa sandede 
Steder som Grusgrave og lignende. Paa nogle italienske Øer 
(Ischia, Lipari) og i Pamir (Jahi\ Kul) er den funden i varme, 
endog svovlholdige Kilder, baade voksne i Parring og Unger, 
og i Transkaspiens Stepper i Brakvand; flere Steder her i Lan- 
det er den funden yng- 
lende i Vandhuller med 
stinkende og Urent Vand. 
Hannerne strides ligesom 
Skrubtudsernes om Hunner- 
Fig. 37. Haletudse af den grøn- ne? men S y nes i Overens- 

brogede Tudse (nat. St.). stemmelse med Artens øv- 

rige livligere Naturel at være endnu mere stridbare. Under Par- 
ringen fatter Hannen Hunnen under Armene, trykkende sine 
Fingre ind mod hendes Bryst, paa noget lignende Maade som 
Frøernes Hanner. Hannens Stemme er en stærk, ensformig, 
trillende Fløjten. Æggesnorene ligner Skrubtudsens; Larvelivet 
varer lidt længere, og Ungen er lidt større (10 — 17 mm lang), 
naar den. forlader Vandet. Haletudsen er ogsaa noget 


59 


større (Maksimallængde 44 mm ); ovenpaa brun eller graagrøn, 
ofte plettet med sort, nedenunder graahvid, Halebræmmen 
graahvid, undertiden med smaa brune Pletter. 

Den grønbrogede Tudse er udbredt over en stor Del af Eu- 
ropa; den mangler i Vesteuropa (England, Frankrig, Spanske 
Halvø) og paa den skandinaviske Halvø, undtagen Sydsverige 
med Gotland og Øland ; desuden findes den i Nordafrika, 
sydvestlige og centrale Asien til Mongoliet; i Himalaya gaar 
den op til 5000 Meter, den største Højde, i hvilken Padder 
hidtil er iagtagne. I Danmark er den almindelig; især findes 
den paa Smaaøer, f. Eks. Endelave, og i Nærhed af Stranden ; 
om dens Udbredelse i Jylland vides i hvert Fald, at den fore- 
kommer ved Skagen. 


3. Strandtudsen (Bufo calamita Laurenti). 

Trommehinden utydelig, undertiden helt skjult; Diameteren 
ikke større end det halve af Øjets. Fingrene korte og temmelig 
spidse, 3die længst, 4de kortest, 1ste og 2den lige lange; Knu- 


Fig. 38. Hun og Han af Strandtudsen (Bufo calamita) ; Hannen med 
oppustet Kvækkepose. 

derne under Fingerleddene smaa, parrede; Haandrodsknuderne 
omtrent som hos foregaaende. Svømmehuden lille, ofte ind- 
skrænket til Tæernes Grund uden at danne en tydelig Bræmme 
langs Siderne af Tæerne; Knuderne under Taaleddene smaa, 
alle eller de fleste parrede; Fodrodsknuderne som hos fore- 
gaaende. Sædvanlig en Fold langs Fodroden. Ryggens Knuder 
spredte, flade, aldrig med Hornspidser; de største viser tydelige 
Porer; 2 eller 3 fremstaaende Kirtler ved Mundvigen. Paro- 
tiderne er ikke stærkt fremspringende, begynder tæt bag Øjet 
og gaar omtrent parallele bagtil. En lignende Kirtelgruppe findes 
oven paa Overarmen og paa Læggen. Undersiden grynet; Gry- 


60 


nene er større og mere spredte paa den bageste Del af Bugen og 
paa Laarenes Underside. 

Ryggen er graa (grønlig, brunlig, rødlig), marmoreret med 
grønt eller brunt, eller med Pletter af meget forskellig Stør- 
relse og Farve; Aftegningerne oftest mest fremtrædende paa 
Lemmerne. De større Vorter paa Ryggen ofte røde, kantede 

med sort; Vorterne ved 
Mundvigen altid røde. Langs 
Midtlinien en smal, skarpt 
tegnet gul Linie. Bugsiden 
smudsig hvid, mer eller 
mindre sortplettet. Finger- 
og Taaspidser sorte eller 
brune. Iris grøngul. Den er 
den mindste af vore Tudser 
(Maksimallængde ca. 70 — 
80 mm ), og Forskellen mel- 
lem Hannens og Hunnens 
Størrelse er ringe. Hannen 
Fig. 39. Bagfødder af 3 forskellige Eks- har som hos de andre Arter 
emplarer af Strandtudsen, desuden In- stærkere Forlemmer, noget 

dertaaen af de to af Fødderne set . ^ Q D i«.^^,^. ^,^^ 

fra Siden, længere Baglemmer; men 

denne Art har en stor 
Kvækkepose (Strubesæk), der i oppustet Stand er mindst 
ligesaa stor som Hovedet; i Forplantningstiden er den blaa- 
lig eller violet. Inderfingeren er ikke fortykket, men bærer 
(ligesom hos de andre Arter) tilligemed de to næste Fingre 
en Stribe af smaa Hornspidser. 

Strandtudsen er langtfra udelukkende Natdyr ; den er livlig 
og hurtig, løber som en Mus, men med hyppige korte Stans- 
ninger; hoppe kan den slet ikke, og den svømmer ret daarlig. 
Den graver godt og færdes hos os helst i tørre Sandegne, f. Eks. i 
Klitter, jagende efter Insekter mellem Marehalm og Hjelmerør; 
i sydlige Lande forekommer den dog paa al Slags Jordbund, 
men stiller gennemgaaende mindre Fordringer til Fugtighed 
end andre Padder. 

Forplantningstiden begynder sent, hos os tidligst vistnok 
sidst i April, og varer længe, til Juli eller August, eller endog 
til September. Den yngler i Vandhuller, ofte mellem Rør (deraf 
dens Artsnavn calamita), undertiden i Brakvand. Hannens 


61 


Stemme er stærk, lyder som en enkelt Tone ra, ra, ra; den 
skal omfatte Hunnen paa samme Maade som Skrubtudsen; 
Parringen varer imidlertid meget kort, og Æggene lægges i 
Løbet af nogle Timer om Natten. Æggesnorene med 2, i 
udstrakt Stand 1 Række Æg, fæstes, hvor der er Rør eller 
Vandplanter, til disse, men ofte yngler denne Art i vegetations- 
løse Vandhuller, og Æggesnorene ligger da paa Bunden og 
„ligner en lille Jernbane". Udviklingen gaar hurtig for sig, og 
Ungen forlader Vandet 5—8 Uger efter, at Æggene er lagte, med 
en Størrelse af 

(fra Snude til # I^W^^^^^^Vft?^ 
Bagende). Ha- 
letudsen er den 
mindste af alle 
vore Haletud- 
over ca 25™™)- Fi S- 40 - De,e af Æggesnorene af Strandtudsen, 
den er ovenpaa sort, paa Sider og Bug blygraa med broncefarvede 
Pletter; Halebræmmen graa, fint prikket med sort. Undertiden 
optræder den lyse Rygstribe, før Forbenene kommer tilsyne. 
Strandtudsen er en vesteuropæisk Art 
(den spanske Halvø, Frankrig, Belgien, 
Holland, England, Danmark, Sydsverrige, 
Nordtyskland til Rigabugten); den findes 
Fig. 41. ikke Syd for Alperne, men gaar paa Nord- 

Haletudse af Strand- siden °P tilca - 10 °0 Meter; i Jura-Bjærgene 
tudsen (nat. St.). tJ l 13 °° Meter. I Danmark er dens Udbred- 
else lokal, men rækker iøvrigt fra Skagen 
til Gedser og Bornholm. 

2. Skivetungede (Discoglossidæ). 

Skulderbæltet arcifert. Brystbenet brusket, bagtil 
forlænget i to Horn ; Forbrystbenet ganske lille, bru- 
sket. Hvirvlerne opisthocoele ; korte Ribben fæstede 
til Tværtappene af de forreste Hvirvler (2, 3, 4); 
Bækkenhvirvelens Tværtap meget bred, ligner en Helle- 
bard. Tungen kredsrund, ikke fri bagtil og derfor ikke 
anvendelig som Smæktunge. Tænder i Overkæben og 
paa Ganen ; de sidste bag de indre Næsebor. 

Familien indeholder 3 europæiske Slægter, og en 4de paa 
Ny Zeeland. I Danmark kun Slægten Bombinator. 


62 


1 . Klokkefrø (Bombinator WaglerJ. 
Pupillen trekantet eller hjærtedannet. Ganetænderne 
i to korte Tværgrupper bagved de indre Næsebor; 
Tungen en helrandet, tilvokset Skive; Aabningerne 

Fig. 42. Det aabnede 
Gab af Klokkefrøen, 
viser Ganetændernes 
Stilling bag de indre 
Næsebor og den kreds- 
runde Tunge. 

Fig. 43. Hoved af Klok- 
Fig. 42. Fig. 43. kefrøen. 

for de Eustachiske Gange meget smaa. Trommehinde 
mangler. Ydre Mellemfodsben skilte ved Hud. Gane- 
ben mangler; Halebenet med enkelt Ledhoved og ved 
Grunden forsynet med en tynd, bagud rettet Tværtap. 
2 Arter i Europa, af hvilke den ene forekommer i Danmark. 

1. Klokkefrøen, Peder Oxes Frø (Bombinator 
igneus Laurenti). 

Hovedet noget fladtrykt, Snuden afrundet; Øjnene meget 
fremstaaende, noget opadvendte. Fingrene korte, stumpe, 1ste 
kortest, 3die længst, 4de lidt længere 
end 2den ; ingen Knuder under Fin- 
gerleddene; 2 eller 3 runde Haand- 
rodsknuder, den indre almindelig 
størst og mest fremspringende. 
Baglemmerne svære; naarde drejes 
fremefter langs Kroppens Side, naar 
Hælleddet til Armhulen eller Skul- 
deren; Foden, maalt fra den in- 
dre Fodrodsknude, er længere end 
Skinnebenet, Tæerne korte, stumpe, 
med stor, men dybt indskaaren 
Svømmehud; ingen Knuder under Fig. 44. Klokkefrø (Bombinator 
Taaleddene; en lille, svagt frem- igneus); Bugsiden. 


63 


trædende, rund, indre Fodrodsknude. Rygsiden forsynet med 
mere eller mindre fremstaaende Vorter med tydelige Kirtel- 
porer ; Vorterne kan være ru af sorte Smaaspidser ; undertiden 
kan de flyde sammen til korte Volde; af saadanne findes al- 
mindelig et bagtil konvergerende Par mellem Skuldrene og 
en Slags „Parotide" bag hvert Øje; under denne løber en 
Fold fra Øjet til Armen. Undersiden er glat, eller med spredte 
Smaagryn med Hornspidser; Laarenes Underside med større 
flade Gryn ; en Tværfold over Struben mellem Hoved og Krop. 

Rygsiden er graalig eller grønlig, med symmetrisk ordnede 
sorte eller mørkegrønnne Pletter anbragte paa de større Vorter; 
en mørk Stribe fra Snudespidsen til Øjet; Overlæben med 
mørke lodrette Striber; Lemmerne med mørke Tværstriber. 
Undersiden blaasort med hvide Prikker og mere eller mindre 
talrige røde eller rødgule, uregelmæssige Tegninger; en stor 
isoleret rød Plet paa den indvendige Side af Haandfladen 
og af Fodfladen; Finger- og Taaspidser aldrig røde eller rød- 
gule. Iris guldgul, isprængt med brunt. 

Pupillen rundagtig, men med en nedre Vinkelspids (aldrig 
hjærtedannet som hos den sydlige Art B. pachypus). 

Hannen har en kortere Krop og stærkere Forlemmer end 
Hunnen; den har to indre Kvækkeposer; i oppustet Stand 
bliver Struben større end den øvrige Del af Hovedet. I Par- 
ringstiden optræder sorte Horndannelser som en Stribe langs 
Indersiden af Underarmen, paa den indre Haandrodsknude 
samt paa Indersiden af de to inderste Fingre. 

Klokkefrøen er næst Løvfrøen vor mindste Springpadde 
(Maksimallængde ca. 50 mm ), og Han og Hun er næppe syn- 
derlig forskellige i Størrelse. Den er nærmest Dagdyr og Vand- 
dyr; om Natten gaar den gerne paa Land for at søge Føde, 
men sjældent ret langt borte fra Vandet; overraskes den om 
Dagen paa Land, søger den at slippe bort til Vandet i kraftige 
Spring, men lykkes det ikke, bøjer den Hovedet tilbage og 
slaar Baglemmerne op over Ryggen, saa at den ildrøde Under- 
side ses, og anstiller sig død i nogen Tid for saa igen at give 
sig til at springe. Naar man tager den, sveder den ud af Ryg- 
hudens Porer en hvidlig Vædske, der har den Egenskab at 
irritere vore Slimhinder; kigger man ned i en Pose, hvori 
man har de frisk fangede Dyr, kommer man til at nyse, og 
Øjnene løber i Vand. I Vandet er Klokkefrøen meget livlig; 


64 


i klart Vejr holder den meget af at flyde i Vandfladen 
med udspilede Lemmer og kun Snude og Øjne over Vandet; 
ved den mindste Forstyrrelse dykker den ned og skjuler sig 
under Stene, mellem Vandplanter eller i Dyndet. Parringstiden 
falder hos os hyppigst sidst i Maj og i Juni. Under Parringen 
fatter Hannen Hunnen om Livet, foran Laarene. Hannens 
Stemme høres i betydelig Afstand; den minder om den Lyd, 
som faas ved at støde to tomme Lerkrukker mod hinanden, 
eller om en fjærn Klokkeringen. Deraf Navnet Klokkefrø. Æggene, 
der er de største indenlandske Springpaddeæg, ca. 2 — 3 mm i Dia- 
meter, lægges enkeltvis eller i Smaaklumper, gerne klæbede til 
Vandplanter; Æglægningen foregaar i flere Sæt og varer i 
nogle Dage, hver Gang med nogle Timers Afbrydelse. Hvor 
lang Tid Udviklingen i Almindelighed tager, er endnu næppe 
fastslaaet; Æggets Klækning tager en Ugestid, og den nyfor- 
vandlede Unge er 15 — 20 mm lang. Haletudsen har opadvendte 

Øjne, Aandehullet paa Bu- 
gen; et tydeligt Sidelinie- 
system, der viser sig som 
Rækker af Porer: en Række 
paa hver Side af Hovedet 
fra Snuden over Næseboret 
n„, ,, o / ^ * omkring Øjet og ud paa 
Fig.45. Haletudse af Klokkefrøen (n.St.) Overlæben, hvor den ven- 

der tilbage til under Øjet ; to paa hver Side af Ryggen, begyn- 
dende noget bag Øjet, den øverste lang, den nederste kort; 
endelig en kort krum Linie paa hver Side af Bugen. Hale- 
tudsen, som bliver ca. 50 mm lang, er brun ovenpaa, graahvid 
nedenunder, Halen graalig, undertiden med smaa brune Pletter; 
over hele Dyret et Net af fine sorte Linier, krydsende hverandre 
under rette Vinkler. 

Klokkefrøen er nærmest en østeuropæisk Art, som ganske 
særlig tilhører Slettelandet: i Rusland Vest for Volga, Østerrig-Un- 
garn og Moldau, Nordtyskland, Danmark og Skaane. I Danmark 
forekommer den pletvis rundt om paa Sjælland og Fyen, ogsaa 
f. Eks. paa Møen, Fejø, Sprogø, Bornholm; fra Jylland har 
Forfatteren ingen Angivelse af Findesteder. At Klokkefrøen 
skulde være indført af Peder Oxe, er næppe sandsynligt. 

3. Tudsefrøer (Pelobatidæ). 

Skulderbæltet arcifert. Forbrystbenet lille, brusket. 
Hvirvlerne procoele, uden Ribben; Bækkenhvirvelens 
Tværtappe meget brede, ligner Økseblade. Tænder i 
Overkæben og paa Ganen. Pupillen lodret. 

To Slægter (Pelodytes og Pelobates) i Europa. 


65 


/. Løgfrø (Pelobates Wagler). 

Ganetænderne i korte Tværrækker imellem de in- 
dre Næsebor. Tungen kredsrund, bagtil fri og enten hel 
eller ganske svagt indskaaret. Pupillen lodret. Trom- 
mehinde mangler. De ydre Mellemfodsben adskilte 
ved Hud. Indre Fodrodsknude stor, skovldannet." Hale- 
benet som Regel sammensmeltet med Bækkenhvirvelen. 
Forbrystbenet brusket. Brystbenet med en Benstilk. 

2 Arter i Europa, af hvilke i Danmark : 

1. Løg frøen (Pelobates fuscus Laurenti). 

Ganetændernes Grupper rører udefter de indre Næsebor 
og støder indefter næsten sammen indbyrdes (Fig. 46); Aab- 
ningerne for de Eustachiske Gange ganske smaa. Tungen 
stor og tyk, i Regelen bagtil noget indskaaret. Hovedet hvælvet, 
dets Hud fast forbunden med Hovedskallen 
(hvis Overflade derfor viser sig skulpteret). 
Bag de fremstaaende Øjne en lav Knude, 
som skyldes Skelettet. Fingrene middellange 
tilspidsede, 3die meget længere end de andre, 
lste og 4de lige lange, ganske lidt længere end 
2den. Knuder under Fingerleddene mangler 
eller er ganske utydelige; to meget utydelige 
Haandrodsknuder. Baglemmerne korte, kraf- Fig. 46. Detaabnede 
tige, Læggen opsvulme,. Naar Baglemme, (p G ^ e ^e„ 
drejes om langs Siden af Kroppen, naar 
Hælleddet til Skulderen eller Mundvigen, Leddet mellem Fod- 
rod og Mellemfod til Øjet eller mellem dette og Næseboret. 
Skinnebenet kortere end Laaret, saa at Hælene paa de sammen- 
foldede Ben langtfra naar hinanden, naar Benene stilles vinkelret 
paa Kroppen. Tæerne korte, spidse, med veludviklet Svømme- 
hud; denne er stærkest udviklet om Foraaret og naar da til 
Spidserne af alle Tæerne; Knuder under Taaleddene mangler 
eller er ganske utydelige ; en meget stor, skarp, indre Fodrods- 
knude, stillet skraat til Fodens Axe, og lige saa lang som 

Jungersen : Krybdyr og Padder. 5 


66 


eller længere end Indertaaen. Paa Hovedet og Lemmerne 
er Huden glat, paa Ryggen enten glat eller forsynet med smaa 
flade Vorter; Bugsiden glat; kun nedenfor Gattet nogle faa 
Gryn. Farven er meget variabel. Oversidens Grundfarve graa- 
lig eller brunlig med større mørke- 
brune, sortrandede Pletter, der kan 
flyde sammen til Længdebaand ; under- 
tiden talrige Smaapletter; paa Bag- 
lemmerne ofte uregelmæssige mørke 
Tværbaand; ofte paa Siderne, under- 
Fig. 47. Bagfod af Løgfrøen ; tiden tillige paa Ryggen, røde Prikker, 
viser den store Fodrodsknude Undersiden smudsighvid ensfarvet 
ovenfor Indertaaen. & 

eller spættet med graabrunt; Fod- 

saalerne ofte graabrune; Fodrodsknuden hornfarvet. Iris guld- 
gul eller rødlig. Hannen kendes fra Hunnen paa en stor 
glat Kirtel, anbragt paa Oversiden af Overarmen (Fig 48); her 
og paa Underarm og Haand tillige i For- 
plantningstiden smaa ufarvede „Perler" 
eller Gryn; derimod mangler saavel Horn- 
spidser som Kvækkepose. 

Størrelsen er omtrent som Strandtud- 
sens (Maksimallængde ca. 80 mm ) og om- 
trent ens for Han og Hun. 

Løgfrøen er i høj Grad natlig og under- 
jordisk i sin Levevis; den fører en saa 
skjult Tilværelse, at dens Forekomst i en Fig. 48. Arm af 
Egn som Regel kun opdages ved Hjælp af Løgfrøens Han med 
de store, let kendelige Haletudser. Den Overarmskirtelen. 
graver sig ned, ofte flere Fod dybt, i halvt 
oprejst Stilling ved Hjælp af Bagføddernes store, skarpe 
Fodrodsknude, idet den skiftevis skraber ud til Siden, saa 
med den ene, saa med den anden Hæl, af og til med et 
kort Hvil; i Sand eller løs Jord forsvinder den i mindre end 
et Minut komplet, uden at man ser noget Spor efter den. 
Den forekommer ogsaa mest, hvor der er let Jord eller Sand ; 
i Haver f. Eks. i Aspargesbedene. Efter Solnedgang kommer 
den frem, hopper om som en Frø, og søger Føde, Orme, Snegle, 
Insekter, især Biller. Griber man den, udsondrer den et Stof, 
der lugter som Hvidløg, og samtidig udstøder den et Skrig og 
gaber op, som om den vilde bide; undertiden skal den blive 
helt arrig, puster sig op, skriger „som et lille Barn" og hopper 


67 


om som rasende, med aabent Gab. Om Dagen viser den sig 
kun i Forplantningstiden, der falder fra Slutningen af Marts 
til Begyndelsen af Maj. Under Parringen giver Hannen en 
ejendommelig ensformig Lyd, under Vandet, og Hunnerne 
svarer med en Slags Grynten; Hunnen bliver holdt om Livet 
af Hannen, og giver 
sine Æg fra sig i et 
tykt Baand (Fig. 49); 
dette vikles om Vand- 
planter; i opsvulmet 
Stand er det 15—20""" 
i Tværmaal, lugter 
stærkt af Fisk. Larve- Fig . 49# De l af Løgfrøens Æggesnor. 
livets Længde er meget 

forskellig; Forvandlingen kan finde Sted baade i Begyndelsen 
og ved Slutningen af Sommeren; undertiden kan Larven 
endogsaa overvintre. 

Haletudsen bliver meget stor; Kroppen saa stor som eller 
større end et Dueæg, Halen omtrent dobbelt saa lang som 
Kroppen; det største kendte Eksemplar har endogsaa en 
Længde af 175 mm . Ovenpaa er Larven brun, ofte med mørkere 
Pletter, nedenunder hvidgraa eller blaalig. Siderne med hvidlige 
eller gullige Pletter; Halen lysere brun med graa og hvidlige 
Prikker. Næbbet er helt sort (hos vore andre Haletudser i 


Fig. 50. Haletudse af Løgfrøen (naturi. Størrelse). 


Regelen hvidt med sorte Rande). Af Sidelinieporerne ses 
tydeligst paa hver Side af Hovedet en Række fra Snudespidsen 
over Næseboret til Øjet. Mærket efter Taaregangens Anlæg 
ses tydelig, som en Stribe mellem Øjet og Næseboret. 

Løgfrøens Udbredelse i Europa rækker (med nogle Afbry- 
delser) fra det nordøstlige Frankrig over Mellemeuropa gennem 
Rusland til det kaspiske Hav, Uralfloden og Kirgiserstepperne; 
den findes ogsaa i Skaane og paa Gotland. I Danmark er den 
funden adskillige Steder paa Sjælland; paa Lolland; i Jylland 
ved Askov, flere Steder i Omegnen af Horsens, Skanderborg 


68 


og Randers; endvidere Ranwm ved Løgstør; men yderligere Op- 
lysninger om denne mærkelige Arts Forekomst og Udbredelse 
indenfor vort Lands forskellige Dele er meget ønskelige. 

4. Familien Løvfrøer (Hylidæ). 

Skulderbæltet arcifert, Forbrystben og Brystben 
bruskede; Hvirvlerne procoele; Bækkenhvirvlens 
Tværtap bred; Tænder i Overkæben og Ganen. I Ske- 
lettet er yderste Finger- og Taaled kloformet, tykt ved 
Grunden. Finger- og Taaender udrustede med Hæfte- 
skiver. 

Kun een Slægt og een Art i Europa. 

/. Slægten Løvfrø (Hyla Laurenti). 
Pupillen vandret; Tungen bagtil udrandet og fri. 
Ydre Mellemfodsben ikke skilte ved Hud. 

. 1. Løvfrøen (Hyla aborea Linné). 

Ganetænderne danner to smaa ovale Grupper mellem de 
indre Næsebor. Tungen kredsrund, bagtil indskaaren. Snudens 
Overside ved en tydelig Kant afgrænset fra den skraa, noget 
hulede Sideflade; Trommehinden tydelig, dens Diameter ca. 
halv saa stor som Øjets. Fingrene med en Antydning af Svømme- 


Fig. 5 1 . Han af Løvfrøen (Hyla arborea) med oppustet og med 
sammenfalden Kvækkepose. 

hud ved Grunden; deres Sugeskiver omtrent saa store som 
Trommehinden; 1ste Finger kortere end 2den, der omtrent 
er lige saa lang som 4dé; 3die længst; Knuderne under 
Leddene store; tydelige Haandrodsknuder mangler; paa Over- 


69 


siden en Tværfold mellem Haand og Underarm. Naar Bag- 
lemmet drejes om langs Kroppens Side, naar Hælleddet til 
Trommehinden eller til Øjet; naar Baglemmerne foldes sammen 
vinkelret paa Kroppen, naar Hælene sammen. Tæernes Suge- 
skiver noget mindre end Fingrenes ; Svømmehuden vel udviklet, 
men dybt indskaaren; Knuderne under Taaleddene store; en 
rund eller oval indre Fodrodsknude ; den ydre mangler eller 
er ganske utydelig. En Fold langs den indre Rand af Fod- 
roden. 

Oversiden fuldstændig glat, Bugen og Laarenes Underside 
grynede. En Fold ovenover Trommehinden og en tværs over 
Brystet. Rygsiden ensfarvet, stærkt grøn, men kan blive graa, 
gulagtig, eller sortagtig, undertiden med mørkere Smaapletter; 
Undersiden hvid; Inderfingeren og Indertaaen lysegule eller 
rosenrøde. En graabrun eller sort Stribe, oventil kantet med 
gult eller hvidt gaar fra Næseboret gennem Øjet og Tromme- 
hinden langs Kroppens Side, med en kort opad og fortil rettet 
Sidegren i Lysken; en mørk, lysbræmmet Tværstribe ovenfor 
Gattet; en mørk, lysbræmmet Linie langs Ydersiden af Under- 
arm og Yderfinger, Skinneben, Fodrod og Ydertaa; endelig en 
hvid Stribe påa Overlæben, ned til Skulderen og derfra til Øjet, 
omkredsende et særskilt grønt Felt. Iris gylden, men isprængt 
med brunt, som undertiden helt dækker den gyldne Grund- 
farve. Hannen har en stor, ydre, brun, gul eller grøn Kvække- 
pose, som i udpustet Tilstand er meget større end Hovedet, 
men i tom Tilstand falder sammen og danner Folder (Fig. 51). 
Løvfrøen er kendt for den Lethed, hvormed den skifter Farve. 

Den er, hvad Kroplængden angaar, vor mindste Padde 
(Maximallængde under 50 mm ). Den er dernæst den eneste, der 
holder til paa Træer og Buske, hvor den ved sine Sugeskiver 
kan holde sig fast paa Løvet; ved sin Farve-Lighed med dette 
er den ypperlig beskyttet. Dens nydelige Ydre og tillidsfulde 
Væsen, den Lethed, hvormed den trives i Fangenskab, fodret 
med Fluer og Melorme, har gjort den til et yndet „Husdyr"; 
særlig i Tyskland holdes den almindelig i Glas med Vand 
paa Bunden og en lille Stige, som den kravler opad, naar 
Vejret bliver godt, medens den trykker sig paa Bunden 
mod daarligt Vejr. Noget helt paalideligt Barometer synes den 
dog ikke at være, i hvert Fald ikke efter forskellige kold- 
blodige Kritikeres Udsagn. 


70 


Parringstiden falder i April-Maj; Parringen foregaar i 
Vandet; Hannen omklamrer Hunnen saaledes, at Hænderne 
bores ind i hendes Armhuler. Dens Kvækken lyder meget 
stærkt og høres især om Aftenen eller Natten, ogsaa efter 
Parringstiden, indtil ud paa Efteraaret. Æggene lægges i Klumper, 
omtrent saa store som Valnødder, og fæstes til Vandplanter. 
Haletudsen, ca. 49 mm lang, svømmer livlig om som Fiske 
i Modsætning til de fleste andre Arters, der mest holder 

til ved Bunden og kun nu 
og da kommer til Overfladen. 
Sideliniens Porer tyde- 
lige: en Række paa hver 
Side over Næseboret og om 
Fig. 52. Haletudse af Løvfrøen Ø j et til Overlæben, en anden 
(naturi. St.). langs Kroppens Side til midt 

ud paa Halen. Ovenpaa er Larven olivenfarvet med Guldglans, 
Siderne med gyldne Pletter, Undersiden hvid med perlefarvede 
eller gyldne Pletter; Halen gulladen, undertiden plettet, Bræm- 
men hvidlig, ofte mørkt plettet. Forvandlingen er færdig i Juli- 
August. 

Løvfrøen er udbredt (i flere Varieteter) over hele Mellem- 
europa og Sydeuropa gennem Asien til Japan og China; des- 
uden i Nordvestafrika, paa Madeira og de canariske Øer. Den 
mangler paa de britiske Øer og paa den skandinaviske Halvø 
med Undtagelse af Sydsverige. I Danmark findes den mange 
Steder paa Sjælland, paa Møen, Lolland-Falster, Bornholm, 
Fyen; i Jylland ved Kolding, Vejle, Horsens og Aarhus; 
nordligere skal den ikke forekomme. 


5. Egenlige Frøer (Ranidæ). 

Skulderbæltet firmisternt, d. v. s. dets højre og ven- 
stre Dele er fast forbundne indbyrdes i Brystets Midt- 
linie. Hvirvlerne procoele; Bækkenhvirvelens Tværtappe 
cylindriske. Tænder i Overkæben og paa Ganen. 

I Europa kun een Slægt, Rana. 

1. Slægten Frø (Rana (Linn.) Waglerj. 
Pupillen vandret. Tungen bagtil fri og kløftet. 
Ydre Mellemfodsben adskilte ved Hud. Forbrystben 
og Brystben med en kraftig Benstilk. 


Af Europas 8 Arter findes 4 i Danmark; disse vil kunne 
bestemmes efter nedenstaaende Oversigt: 

I. Ganetænderne mellem de indre Næsebor, højst ragende ube- 

tydeligt bag ved disses bageste Rand (Fig. 53). Mellemrum- 
met mellem Øjnene smalt, */j eller tya af det øverste Øje- 
laags Bredde; Hannen med to ydre Kvækkeposer. Farven 

oftest grøn Den grønne Frø eller Vandfrøen 

(Rana esculenta). 

II. Ganetænderne bagved de indre Næsebors Grænse (Fig. 62); 
Hannen med indre Kvækkeposer eller helt uden saa- 
danne. Farven aldrig grøn „Brune Frøer". 

1. Naar Baglemmet drejes om langs Kroppens Side, ræk- 
ker Hælleddet aldrig forbi Snudespidsen, sjældent til 
denne. Hannen med indre Kvækkeposer. 

a. Den indre Fodrodsknude stor, haard og sammentrykt, 
dens Længde 1 / 2 eller 2 / 3 saa stor som dens Afstand 
fra Indertaaens Spids; Skinnebenet kortere end For- 
lemmet; Snuden i Regelen spids 

Den spidssnudede Frø (Rana arvalis). 

b. Den indre Fodrodsknude lille, blød, aflang; Skinne- 
benet betydelig kortere end Forlemmet. Snuden i Rege- 
len but afrundet 

Den butsnudede Frø (Rana platyrrhinus). 

2. Naar Baglemmet drejes om langs Kropsiden, rækker 
Hælleddet forbi Snudespidsen, sjældent blot til Snude- 
spidsen. Skinnebenet ligesaa langt som eller ubetydelig 
kortere end Forlemmet. Indre Fodrodsknude stor og 
fremstaaende ; Knuderne under Taaleddene store og frem- 
trædende. Snuden afrundet. Hannen mangler Kvække- 
poser Springfrøen (Rana agilis). 

1. Vandfrøen eller den grønne Frø 
(Rana esculenta Linné). 

Snuden afrundet eller stumpt tilspidset; dens Sidekanter 
stumpe og Sidefladerne meget skraa. Mellemrummet mellem 
Øjnene smalt, 1 / 3 — 1 / i af det øvre Øjelaags Bredde, smallere end 
den indbyrdes Afstand mellem Næseborene. Trommehinden 
meget tydelig, Diameteren */j — 3 / 4 af Øjets. Fingrene stumpt til- 
spidsede, 1ste lidt længere end 2den. Knuderne under Finger- 
leddene smaa. Baglemmerne vekslende i Længde; naar Bag- 
lemmet drejes om langs Kropsiden, rækker Hælleddet til Øjet 


72 


eller mellem dette og Snudespidsen ; Skinnebenet kan være saa 
saa langt som, eller kortere eller længere end Laaret. Tæerne 
haren meget stor Svømmehud; Knuderne under Leddene smaa. 
Indre Fodrodsknude kraftig, sammentrykt, fremstaaende ; sæd- 
vanlig findes en ydre Fodrodsknude ved 
Grunden af 4de Taa (Fig. 54). Huden er 
paa Ryggen glat eller smaavortet, sædvanlig 
grynet paa Siden af Kroppen og paa Bag- 
lemmerne; en fremstaaende Kirtelvold langs 
Grænsen mellem Ryg og Side; en kort 
Kirtelvold bag Mundvigen. Undersiden glat, 
bag paa Bugen og under Laarene noget 
grynet. Oversiden kan være brun, skin- 
Fig. 53. Det aabnede nende g røn > blaalig, med mørkegrønne 
Gab af den grønne Frø eller sorte Pletter, ofte med en lys, gul eller 
(Rana esculenta). grøn ( blaa ) Midtstribe ; Kirtelvoldene paa 
Siderne oftest guldgule eller broncefarvede ; Baglemmerne 
ofte, især hos Hunnerne, med mørke Tværbaand; Bagsiden af 
Laarene i Regelen mørkt og gult marmorerede; undertiden en 
mørk Tindingplet. Undersiden hvid, undertiden mørktplettet 
eller marmoreret. Iris gul eller sort og gul. 

Hannerne har tykkere For- 
lemmer og en Opsvulmning af 
Inderfingerens Grund, i Forplant- 
ningstiden dækket af graa, grynede 
Horndannelser; paa hver Side af 
Hovedet, bag Mundvigen, en ydre 
Kvækkepose (Fig. 55); i sammen- 
falden Tilstand røber den sin Nær- 
værelse ved en lommeagtig Spalte 
bag Mundvigen, omtrent saa lang som Øjets Diameter (hos Hun- 
nen ses almindelig paa samme Sted en mer eller mindre ty- 
delig Fold). Størrelsen bliver hos os næppe mer end ca. 80— 
90 mm (f ra Snude til Gat) for Hunnens Vedkommende, me- 
dens Hannen vist næppe bliver meget over 70 mm . Udenfor 
Danmark naar Arten en langt betydeligere Størrelse, en Krop- 
længde af indtil 125""". 


Fig. 54. 
Bagfod af den grønne Frø. 


73 


Som Navnet „Vandfrø" antyder, er denne Art blandt alle 
vore Springpadder det mest udprægede Vanddyr. Den voksne 
fjærner sig sjældent længere fra Vandet, end at den med et 
Spring kan sætte ud deri og hurtig naa i Skjul, hvilket den 
gør ved den mindste Forstyrrelse. Ungerne kan derimod nok 
findes længere borte fra Vand. Dens Kvækken*) lyder vidt og 
bredt, baade Dag og Nat, navnlig i 
Forplantningstiden. Den er meget 
graadig, ligefrem slugvorn; store Eks- 
emplarer skal endogsaa kunne tage 
Snoge, Smaapattedyr og Fugleunger! 
Den fanges derfor let med et Mede- 
tøj, agnet med en Stump rødt Tøj, som 
man lader hoppe hen over Vandfladen. 
I mange Lande — men ikke hos os — 
fanges den i stor Mængde for at 
spises (deraf Artsnavnet esculenta, 
den spiselige); det er dog kun Bag- 
benene, der spises og regnes for en m eduds"pUe7eKvækkepose"r. 
Delikatesse. 

Sidst i April kommer den frem af sit Vinterkvarter, dybt 
nede i Smaadammes Dynd; Ungerne kommer tidligere frem, 
endogsaa et Par Uger før de voksne; men Forplantningstiden be- 
gynder først senere, sidst i Maj eller først i Juni. Hannen om- 
fatter Hunnen under Armene, saaledes at Hænderne omtrent 
mødes under dennes Bryst (hvis da ikke Hannen er et meget 
lille Individ). Æggene lægges i store Klumper mellem Vand- 
planter. Forvandlingen tilendebringes omtrent efter 3 Maaneder; 


Fig. 55. Hoved af den grønne 
Frø, fra Undersiden. Han 


Fig. 56. Haletudse af den grønne Frø (naturi. St.). 


Ungen forlader gerne Vandet endnu udrustet med en anselig Hale- 
stump. Imidlertid synes det ikke at være ualmindeligt, at Hale- 
tudsen kan overvintre uden at forvandle sig i første Sommer. 
Haletudsen har ret tydelige Sidelinieporer. Oventil graa- 
brun, spættet med brunt, Siderne med sølv- eller guldglin- 


*) Denne kan næppe paa Prent karakteriseres bedre, end Aristofanes har 
gjort det i „Frøerne" ved: brekekekex, brekekekex, koax, koax. 


74 


sende Stænk, Bugen hvid, Struben blegrød med perlemorsfar- 
vede Pletter; Halen lysegraa med mørkegraa uregelmæssige 
Tegninger eller Pletter. Alt som Baglemmerne udvikles, anta- 
ger Ryggen en grønlig Farve, og den lyse Midtstribe begynder 
at vise sig. Haletudsen kan blive meget stor; her i Danmark 
er taget Eksemplarer paa 98, 5 mm , men fra andre Egne i Eu- 
ropa anføres endog en Længde af lll mm . 

Den grønne Frø har en meget vid Udbredelse: over hele 
Mellem- og Sydeuropa, en stor Del af Vestasien og Østasien, 
samt Nordafrika; i England findes den enkelte Steder (muligvis 
indført), men mangler i Irland, Skotland, Norge og det meste 
af Sverige (findes i Østergotland og et Par Steder i Skaane) 
samt i hele Nordrusland. I Danmark er den almindelig paa 
Øerne (Bornholm?); i Jylland findes den i hvert Fald ved Hor- 
sens, men den synes at mangle i den største Del af denne 
Landsdels indre og vestlige Egne, og gaar mod Nord næppe 
til Limfjorden. 

2. Den spidssnudede Frø 

(Rana arvalis Nilsson). 

(Rana oxyrrhinus Steenstrup). 

Snuden mer eller mindre spids, stærkt fremspringende 

over Munden ; Snudekanten tydelig, Snudens * Sideflade lidet 

skraa, indhulet; Mel- 
lemrummetmellem Øj- 


øvre Øjelaags Bredde, 
mindre end den ind- 
byrdes Afstand mellem 
Næseborene. Tromme- 
Fig. 57. Hoved af 2 Eksemplarer af den hinden meget tydelig, 
spidssnudede Frø (Rana arvalis); viser Vari- yed Mellemrum skilt 
ationen af Snudens Form. 

fra Øjet, dens Diameter 

V2— 2 ls af Øjets. Fingrene stumpe, Knuderne under Leddene mid- 
delstore. Naar Baglemmet drejes om langs Siden af Kroppen, 
rækker Hælleddet til Snudespidsen ; Skinnebenet lidt længere end 
Laaret; stilles de sammenfoldede Bagben vinkelret mod Kroppens 
Sider, dækker den ene Hæl over den anden. Tæerne slanke, 
med vel udviklet Svømmehud, der hos Hannen i Yngletiden er 
særlig stor, men ikke naar udover næstsidste Led paa 4de 


75 


Taa. Knuderne under Leddene vel udviklede; indre Fodrods- 
knude meget stor, haard, sammentrykt, langstrakt, V2— 2 /a af 
Indertaaens Længde; ydre Fodrodsknude mangler. Huden paa 
Ryggen glat eller med smaa Vorter i en Række paa hver Side 
af Midtlinien; ofte en A-formet Kirtelvold mellem Skuldrene; 
Kirtelvolden langs Siden stærkt fremtrædende; en Kirtelvold 
bag Mundvigen. Undersiden glat, bageste Del af Bugen og 
Grunden af Laarenes Underside noget grynede. 

Farven vekslende: Oversiden graa-gul eller rødlig, brun, 
næsten ensfarvet eller spættet med mørkebrunt eller sort; al- 
mindelig en /\-formet mørk Aftegning mellem Skuldrene; en 
mørk Stribe langs Snudekanten og en mer eller mindre kraf- 


Fig. 58. (o) Bagfod af den spidssnudede Frø, Han (d"), og Hun (9); 

desuden Indertaaen set fra Siden for at vise Størrelsen af Fodrodsknuden. 

(p) Bagfod af den butsnudede Frø (R. platyrrhinus), (5* og 9, 

samt Indertaaen. 

tig Tindingplet. Overlæbens Rand brun eller sort, med en lys 
Stribe ovenover, fra Snudespidsen til Skulderen. Siderne gerne 
plettede eller marmorerede med brunt eller sort; Kirtel voldene 
almindelig lyse, ofte mørkrandede; Lemmerne almindelig 
med mørke Tværbaand ; en mørk Stribe paa Armens Inder- 
side. Laarenes Bagside ensfarvet (eller med fine Smaapletter). 
Ikke sjældent er der en bred lys Stribe midt ned ad Ryggen, 
og de mørke Tegninger kan danne en mørk Længdestribe paa 


76 


hver Side af den. Undersiden ensfarvet hvid, ved Lysken ofte 
gul, dog kan Strube og Bryst være spættede med brunt, graat 
eller rødt hos Hunnen. Hannen har meget kraftigere Forlem- 
mer, en stor Pude paa Inderfingeren 
og 2 indre Kvækkeposer. I Forplant- 
ningstiden er den nævnte Pude tillige 
med den indre Flade af Inderfingerens 
sidste Led dækket med smaa sorteHorn- 
spidser; Kroppens Hud er tillige ofte 
udspændt af Lymfe og antager et ejen- 
dommeligt lyseblaat Skær paa Ryggen 
og Struben; Svømmehuden udvikles 
stærkt, faar lige eller endog udbuet 
Rand, og naar til Spidsen af 3die og 
5te Taa. Hunnen faar samtidig ejen- 
dommelige smaa Udvækster, „Perler", 

Fig. 59.Haand af den spids- P aa Siden °g P aa Lemmerne. Størrel- 
snudede Frø (o), Han og sen naar ca. 70-75 mm (fra Snude til Gat). 
Hun, af den butsnudede Frø Arten findes udenfor Forplant- 
(p), Han og Hun. ningstiden i Marker, Enge, Moser, 

ofte sammen med følgende Art, dog synes den gennem- 
gaaende at vælge noget fugtigere Opholdssteder end denne. 
Hannerne over- 
vintrer alminde- 
lig i Vandet, 
skjulte i Dyndet, 
Hunnerne der- 
imod altid paa 
Land. I det tid- 
ligste Foraar, 
naar Isen er 
tøet op, kommer 
de frem, og Hun- 
nerne begiver 
sig ud i Vandet 
til Hannerne; 
Parringen tager 
da straks sin Be- 
gyndelse; hos os 
i Regelen alle- 
rede i Marts, Fig. 60. Den spidssnudede Frø, Han og Hun i Parring. 


77 


eller i Begyndelsen af April. Hannens Stemme er ret forskellig 
fra den følgende Arts (mere klukkende). Under Parringen 
omfattes Hunnen som hos foregaaende Art (Fig. 60). Æggene 
lægges i en Klump, der ikke flyder, i stillestaaende Vand — 
ikke sjældent i Grøfter eller Fordybninger, som siden tørrer 
ud, saa Yngelen gaar til Grunde. Forvandlingen er endt mellem 
Midten af Juni og Begyndel- 
sen af August. ^^^^^tB 

Haletudsen har ret tyde- 
lige Sidelinieporer; ovenpaa 
brun med metalglinsende 
Pletter; Halebræmmen graa- 
lig hvid, den forreste Halvdel 
af den øvre Bræmme prikket 
med brune og gyldne Smaapletter; Undersiden graa med 
gyldne Stænk. Maksimallængde 43 mm . 

Den spidssnudede Frø er nærmest en østlig Art, med 
Hovedudbredelse i Mellemrusland, det østlige og centrale 
Mellemeuropa; mod Vest bliver dens Forekomst mer og mer 
pletvis; den mangler paa de britiske Øer; i Norge findes den 
kun i det sydøstlige Kystland, men er sjælden og lokal; i 
Sverige gaar den til Egnen om Upsala. I Danmark kendes den 
især fra Sjælland; den er ogsaa funden paa Bornholm og et 
Par Steder i Jylland (Grenaa, Silkeborg, Raabjærg Mile); dens 
nærmere Forekomst i Landets forskellige Egne trænger i høj 
Grad til at oplyses. 


Fig. 61. Haletudse af den. spids- 
snudede Frø (naturi. St.). 


3. Den butsnudede Frø 
(Rana platyrrhinus Steenstrup). 
(R. temporaria Nilss.; R. muta Laurenti). 
Snuden i Almindelighed bredt afrundet og lidet fremsprin- 
gende over Munden; Snudekanten tydelig, Snudens Sideflade lidt 
skraa, svagt indhulet. Mellemrummet mellem Øjnene bredt og 

fladt, som Regel om- 
trent af samme 
Bredde som øvre 
Øjelaag og omtrent 
lig Afstanden mel- 
lem Næseborene ind- 
byrdes. Trommehin- 
Fig. 62. Aabent Gab og Hoved af den den me 8 et tydelig, 


butsnudede Frø. 


ved et Mellemrum 


78 


skilt fra Øjet og med en Diameter 2 k— s U af dettes. Fingrene 
stumpe, Knuderne under Leddene middelstore. Naar Baglemmet 
drejes om langs Siden af Kroppen, rækker Hælleddet til Tromme- 
hinden, til Øjet eller til Næseboret (yderst sjældent til Snudespid- 
sen); Skinnebenet lidt længere end Laaret; stilles de sammenfol- 
dede Baglemmer vinkelret paa Kroppen, dækker den ene Hæl den 
anden. Tæerne slanke med vel udviklet Svømmehud, dog er 
4de Taas yderste Led altid frit; Knuderne under Taaleddene 
middelstore; den indre Fodrodsknude svag, blød, rundagtig el- 
ler oval, sædvanlig kun ca. 
1 / 3 af Indertaaens Længde; 
en lille utydelig ydre Fod- 
rodsknude kan — men sjæl- 
dent — findes ved Grunden 
af 4de Taa. 

Huden paa Ryggen glat 
eller med uregelmæssige 
smaa Vorter; sædvanlig en 
A-dannet Kirtelvold mellem 
Skuldrene; Sidens Kirtelvold 
smal, middelstærk; en Kir- 
telvold bag ved Mundvigen 
og en fra Øjet til Skulderen. 
Hunnen har — især i Lege- 
tiden — „Perler" paa Siden af Hovedet og Kroppen, paa 
Bagryggen, og paa Oversiden af Benene. Undersiden glat, 
bageste Del af Laarene grynede. Farven er i ualmindelig høj 
Grad foranderlig. Oversidens brunlige Grundfarve er sædvanlig 
plettet eller marmoreret med mørkt, oftest mørkebrunt, under- 
tiden teglstensrødt eller brunligt; kulsorte Pletter kan være 
strøede over hele Ryggen, saa at den ser ud som stænket med 
Blækklatter, endog synes ganske sort; undertiden kan rødt 
være den fremherskende Farve. De konstanteste Aftegninger 
er en mørk Stribe langs Snudekanten, en stor Tindingplet, en 
Stribe paa Indersiden af Armen, en A" dannet Fi £ ur mellem 
Skuldrene og Tværbaand over Lemmerne; men disse 
Aftegninger kan være mer eller mindre tydelige og endog 


Fig. 63. Den butsnudede Frø 
(Rana platyrrhinus). 


79 


Fig. 64. 


Parringstiden. 


mangle fuldstændig. Siderne er næsten altid plettede eller mar- 
morerede. En lys Stribe paa hver Side af Overlæben fra Un- 
derranden af Øjet til noget bag Mundvigen. Undersiden er 
hvid eller lysegul, i Regelen spættet eller marmoreret med 
brunt, graat eller rødt; hos Hannen gerne violetagtig under 
Struben. Iris gyldengul med isprængt brunt. 
Hannen har meget svære Forlemmer ; i 
Forplantningstiden enormt tykke og med 
Inderringerens Pude og hele Ydersiden af 
denne Finger dækket med sorte Hornspid- 
ser; Svømmehuden er større, og der er to 
indre Kvækkeposer, som under Kvækningen 
viser sig som Opsvulmninger af Strubens 
Sider (Fig. 65). I Yngletiden udspiles Lymfe- 
sækkene hos Hannen, og Huden faar — 
især under Struben — et blaaligt Skær. D f r n butsnudede Frø. 
Arten naar hos os en Længde af ca. 90 mm 
fra Snude til Gat. 

Den er nærmest Landdyr ligesom vore andre Arter af brune 
Frøer, dog lidt mindre udpræget i saa Henseende, forsaavidt 
som man jævnlig hele Sommeren igennem træffer enkelte 
Eksemplarer i Damme og Vandhuller ; men Flertallet træffes 
i Marker, Enge, Moser og Skove. De 
fleste af Hannerne overvintrer i Van- 
det; Hunnerne, baade gamle og unge 
paa Land. Af alle vore Springpadder 
yngler denne Art tidligst paa Aaret, 
umiddelbart efter Fremkomsten af 
Vinterkvarteret, ofte i Begyndelsen af 
Marts, i Almindelighed en Ugestid 
før foregaaende Art; dog falder under- 
tiden begge Arters Forplantningsperiode 
sammen. De samles da ofte i store 
Fig. 65. Den butsnudede Skarer, Hannerne fast og meget ener- 
Frø; Hannens udspilede g isk omklamrende Hunnerne, med 
Kvækkeposer. Hænderne mødende hinanden over 

Hunnens Bryst, og livlig kvækkende 
(under Vandet, medens den grønne Frø sædvanlig kvækker 
med Hovedet over Vandet). Undertiden gør Hannen af denne 
Art lignende Fejltrin, som omtaltes hos Skrubtudsen, klamrer 
sig om andre Paddearter, som den da kan gøre Fortræd ved sit 
voldsomme Favntag, eller f. Eks. til Karper, i hvis Øjne den bo- 


-r 


> 


80 


rer sine Inderfingre fast. Æggene lægges hurtig; de store 
Æggeklumper flyder i Overfladen (i Modsætning til alle de an- 
dre Arters), tidt i store Masser, idet mange Individer yngler paa 
samme begrænsede Omraader, f. Eks. klare Steder i Damme 
eller bestemte rolige Vige i større Vandsamlinger. Forvand- 
lingen er gerne endt i Maj eller Begyndelsen af Juni, men 
lokale Forhold — f. Eks. i Bjærgegne eller langt mod Nord — 
kan forhale den langt ud paa Sommeren; endog Overvintring 
af Larver skal kunne forekomme. 

Haletudsen har meget utyde- 
ligt Sideliniesystem; den er oven- 
paa brun med metalglinsende Pletter, 
Halebræmmen graalig eller fint 
Fig 66. Haletudse af den Drun t prikket, undertiden med guld- 
butsnudede Frø (naturi. St.). gule Stænk; Undersiden graa eller 
sortagtig med metalglinsende Skær. 
Længden bliver ca. 45 mm . 

Den butsnudede Frø naar af alle Springpadder længst mod 
Nord i Europa, nemlig til det nordligste Norge og Lapland; 
Udbredelsen omfatter næsten hele Europa (undtagen en Del 
af Spanien og Sydfrankrig, italienske og græske Halvø); des- 
uden Mellem- og Øst- Asien ; forekommer baade i Slettelandet 
og paa Bjærgene (paa Sydsiden af Alperne til ca. 3300 Meters 
Højde, i Norge helt op i Vidieregionen, nær Snegrænsen). I 
Danmark er den sikkert udbredt i alle Landets Egne; i hvert 
Fald foreligger ingen positiv Angivelse af, at den skulde mangle 
i nogen bestemt Landsdel. 


4. Spring frøen (Rana agilis Thomas). 

Hovedet noget fladt; Snuden afrundet eller noget tilspidset, 
mer eller mindre fremspringende, med tydelig Snudekant og 
skraa, indhulet Sideflade; Mellemrummet mellem Øjnene ube- 
tydeligt smallere end øvre Øjelaag og mindre end Afstanden 
mellem Næseborene indbyrdes. Trommehinden meget tydelig, 
dens Diameter 2 / 3 — 5 / 6 af Øjets, nærmere ved Øjet end hos de 
andre Arter. Fingrene stumpe, Knuderne under Leddene store 
og meget fremstaaende. Baglemmerne meget lange; naar de 
drejes om langs Siden af Kroppen, rækker Hælleddet hos den 
voksne forbi Snudespidsen, til denne eller knapt til denne 
hos Ungen; foldes Baglemmerne sammen og stilles vinkelret 
paa Kroppen, griber den ene Hæl langt over den anden. Skinne- 
benet ligesaa langt som eller lidt længere end Foden. Svømme- 


81 


huden vel udviklet, sidste eller endog de to sidste Led af 4de Taa 
dog frie ; Randen halvmaaneformig udskaaren, hos Hannen i For- 
plantningstiden dog under- 
tiden lige afskaaren; Knu- 
derne under Taaleddene 
store og stærkt fremsprin- 
gende, som Knapper. Indre 
Fodrodsknude aflang, stærkt 
fremspringende, 1 / s — Va af 
Indertaaens Længde; sæd- 
vanlig en lille ydre 
Knude ved Grunden af 
4de Taa. 

Huden paa Oversiden 
glat eller med faa Kirtler; 
en tydelig men smal Kir- 
telvold langs Siden, ofte af- 
brudt i sit Forløb; Kirtel- 
volde ovenfor og nedenfor 
Tindingpletten; paa Under- 
siden er Huden glat, und- 
tagen paa bageste Halvdel 
af Laarene, der er fint grynet. 
Farven er ejendommelig fin 
og sart, ligesom hele Hud- 
dækket. Oversiden er gul- Fig. 67. Springfrøen (Rana agilis). 
graa eller rødlig graa, undertiden mørkere, brun, ensfarvet eller 
spættet med sort; nogle faa mørke Tegninger kan findes, navnlig 
en A-dannet Aftegning mellem Skuldrene; Siderne ikke 

plettede, eller med kun 
smaa Pletter; Kirtelvold- 
ene ikke meget lysere 
end den øvrige Ryg; 
Snudens Side og Tindin- 
gen mørkebrun eller 
Fig. 68. Hoved af to Eksemplarer af Spring- sort > afgrænset fra Læbe- 
frøen ; viser Variationen af Snudens Form. randen ved en lys Stribe ; 


Jungersen: Krybdyr og Padder. 


82 


en mørk Stribe paa Armens Inderside ; Lemmerne med regel- 
mæssige mørke Tværbaand ; Laarenes Bagside brun eller mar- 
moreret af brunt og gult. Undersiden hvid eller gulhvid,, ens- 
farvet, eller med smaa brune, sortagtige eller røde Pletter eller 
grenede Linier paa Strube og Sider; Underlæben sædvanlig 
graat eller brunt marmoreret. Lysken ofte gul, Fødderne bleg- 
røde. Iris i sin øvre Halvdel guldgul, i den nedre næsten 
sort. Hannerne har vel sværere Forlemmer end Hunnerne, 


Fig. 69. Haand og Bagfod af Springfrøen, Han. 

men langtfra saa svære som hos de andre af vore brune Frøer, 
noget kortere Krop og noget stærkere udviklet Svømmehud. 
Inderfingeren har en ret vel udviklet Pude, i Forplantningstiden 
dækket med graa Gryn, og saadanne dækker som en sammen- 
hængende Beklædning hele Inderfingeren til Spidsen. Kvæk- 
keposer mangler. 

Størrelsen naar ikke foregaaende Arts, i hvert Fald ikke 
hos os; den angives vel at kunne naa en Maksimallængde af 
ca. 90 mm fra Snude til Gat; men de største hidtil i Danmark 
fundne Eksemplarer maaler kun 53 mm . Med god Grund har 
man givet denne Frø Artsnavnet „agilis" og benævnet den 
„Springfrø" ; den kan nemlig ved Hjælp af sine lange Ben gøre 
Spring paa 2 Meter. Den overgaar i Finhed og Elegance langt 
alle vore og for den Sags Skyld alle Europas andre ægte Frøer; 
ogsaa i Sarthed, idet den daarlig taaler Transport og ilde Med- 
fart. Den holder især til i Skove ; hos os paa solvarme Skov- 
skrænter, navnlig mellem Hindbærbuske eller langt Græs, 
hvor den er ypperlig beskyttet ved sine fine Farver, der falder 
sammen med det visne Løvs ; den forekommer aldrig paa aabne 
Marker, i Haver eller ved alfar Vej som den almindelige 
brune Frø. Dens Stemme er ret svag, en klar, hurtig gentagen 
Tone. Overvintringen skal ske i Bunden af Vandet. I Vandet 
kommer den ellers kun i Forplantningstiden; denne kendes 


83 


hos os ikke sikkert; men i sydlige Lande falder den omtrent 
3 Uger senere end den foregaaende Arts. Parringen foregaar 
som hos denne, men varer meget kortere, og udføres helst 
om Natten. Æggene danner en Klump, som ikke flyder. For- 
vandlingen skal som Regel være afsluttet i Juni — Juli. 

Haletudsen ligner „ 

en Del den grønne '/$**'* I 

Frøs ; den har meget 
tydeligt Sideliniesy- 
stem: en Slynge gaar 
over Næseboret, om- 
kring Øjet tilbage til H" 

Næseboret; en anden „. nrt ,_, . . . rc . . f . . - N 
Linie begynder bag F,g - 70 - Ha,etudse af Spnngtoen (naturi. St.). 

Øjet og deler sig i en øvre Gren til Begyndelsen af den øvre Ha- 
lebræmme, og en nedre til midt paa Siden af Halen; en lille 
S-formig Gren gaar ned bag Øjet, og en Linie omkranser den 
ydre Gælleaabning. Ovenpaa er Farven brun eller rødbrun, med 
mørke Pletter; Siderne med gyldne runde Pletter og et brunt 
eller rødligt Net. Undersiden hvid med metalliske eller perle- 
moragtige Pletter; Struben lyserød. Halen lysebrun, Bræmmen 
graahvid, begge med mørke Pletter. Maksimallængde ca. 59 mm . 
Springfrøen kendes i Europa fra Frankrig, Schweiz, Italien 
og den græske Halvø, Østerrig-Ungarn og pletvis (meget lokal og 
fra faa Steder) i Tyskland; gennemgaaende hører den Slettelan- 
det til, om den end kan gaa — endda ret højt (ca. 1300 Meter) — 
op i Bjærgene. I Danmark er den hidtil kun kendt fra Fænø og 
forskellige Egne af Fyen, Langeland, Falster, Sydøstsjælland 
og Bornholm (bl. a. lyngklædte Bakker („Paradisbakken") ved 
Nexø). Om dens eventuelle Forekomst paa Halvøen foreligger 
hidtil intet. 


OVERSIGT OVER DEN VIGTIGERE DEL 

AF LITERATUREN OVER NORDISKE ARTER 

AF KRYBDYR OG PADDER. 


Bedriaga, J. v.: Die Lurchfauna Europas. I. Anura. II. Urodela (Bull. 

Soc. Imp. Nat. Moscou. 1889, 1896). 
Bell: A history of British Reptiles. 1849. 
Blum, J. : Die Kreuzotter und ihre Verbreitung in Deutschland (Abh. 

Senckenberg. Natf. Ges. 15. Bd. 1888). 
Bottger, O. : Die wichtigsten Unterschiede der 5 deutschen Rana-Arten 

(Zoolog. Garten. 26. Bd. 1885). 
Boie : Zur Geschichte inlåndischer Amphibien (Kroyer Naturhist. Tids- 

skr. 3. Bd. 1840—41). 
Boulenger, G. A.: Catalogue of Batrachia gradientia. 1882. 

— — - — salientia. 1885. 

— - Lizards. 1885—87. 

— - Snakes. 1893—96. 

— - Chelonians. 1889. 

— The tailless Batrachians of Europe. Ray Society. 1897 — 98. 

— On the Variations of the Viper (Vipera berus) in Denmark. The 
Zoologist. 1895. 

Collett, R. : Bemærkninger om Norges Reptilier og Batrachier (Forhdl. 

Vid. Selsk. Christiania 1878). 
Collin, J.: Danmarks Frøer og Tudser (Naturhist. Tidsskr. 3. R., 6. Bd. 

1870). 
Dahl, Fr. : Die Thierwelt Schleswig-Holsteins. Amphibien u. Reptilien 

(Die Heimat, 4. Jahrg. Nr. 1—4). 1894. 
Durigen, Br. : Deutschlands Amphibien und Reptilien. 1 897. 
Ecker, A.: (u. Wiedersheim, R.) Die Anatomie des Frosches. 1864—82. 
Fatio, V.: Faune des Vertébrés de la Suisse. 3. Bd. Reptiles. 1872. 
Gaupp, E.: Anatomie des Frosches (Neue Bearb. A. Eckers und R. 

Wiedersheims Anat. d. Frosches). 1896—1903. 


85 


Leydig, Fr.: Die Molche (Salamandrina) der wurtembergischen Fauna. 
1868. 

— Die in Deutschland lebenden Arten der Saurier. 1872. 

— Die anuren Batrachier der deutschen Fauna. 1 877. 

— Triton helveticus und Rana agilis (Verhdl. Phys. med. Ges. 
Wiirzburg. 22. Bd.). 1888. 

— Einiges uber unsere braunen Frosche. Zool. Anzeiger 1 889. 

— Uber die einheimischen Schlangen (Abhdl. Senckenb. Naturf. 
Gesellsch.). 1883. 

Lutken, C. F. : Lidt om „Hasselsnogen" (Coluber Æsculapii) i Danmark. 
(Vid. Medd. Nath. For. Kbhvn.). 1894. 

Mortensen, H. C. : Die Begattung der Lacerta vivipara Jacq. (und L. 
agilis Wolf.). (Zoolog. Anzeiger 1887). 

Nilsson, Sv.: Skandinavisk Fauna. 3. Amfibierna. 2. Uppl. 1860. 

Olson, K. : Bidrag till nårmare kånnedom om de skandinaviska arterna 
af slagtet Coluber. Disp. Upsala. 1872. 

Roesel v. Rosenhof: Historia naturalis ranarum nostratium. 1758. 

Rusconi, M. : Amours des Salamandres aquatiques. 1 82 1 . 

Sahlberg, J. : Om Lacerta agilis L. Nilss. och dess forekomst inom vart 
fauna-område. (Medd. Soc. pro fauna et flora fennic. H. 1. 1876). 

Sahlertz, I. : Nogle Bidrag til de danske Frøers og Tudsers Biologi 
(Vidensk. Medd. Nath. For. Kbhvn. 1871). 

Sarauw, G. : Om Haslingen (Coronella austriaca Laur.) og dens Fore- 
komst i Danmark (Naturen og Mennesket, 10. Bd.). 1893. 

— Haslingen, Æskulapslangen og Grønøglen (Smsteds. 11. Bd.). 
1894. 

— Haslingen eller Glatsnogen (Smsteds. 12. Bd.). 1894. 

— Store Firben (Smsteds. 13. Bd.). 1895. 

— Om Danmarks sjældne Slanger (Vid. Medd. Nath. For. Kbhvn. 
1903). 

Schreiber: Herpetologia europæa. 1875. 

Steenstrup, lap. : Optegnelser til danske Dyrs Forekomst og Levemaade. 
(Kroyer Naturhist. Tidsskr. 2. Bd., 3. Bd. 1839, 1840). 

— Bidrag til Bestemmelsen af de nordiske Arter af Rana og Bufo. 
(Vid. Medd. Naturhist. Forening Kbhvn. 1869). 

Stuxberg, A. : Sveriges Ormar. En skrift for folkskolan och hemmet. 

Goteborg 1893. 
Zeller, E. : Uber die Befruchtung bei den Urodelen (Zeitschr. fur wis- 

sensch. Zoologie. 49 Bd.). 1890. 

— Zur Neotenie der Tritonen (Jahreshefte d. Ver. vaterl. Natur- 
kunde Wurtembergs. 55 Bd.). 1 899. 


NAVNEFORTEGNELSE. 

(Synonymerne er trykte med Cursiv.) 


1. 


Side. 

Firben (Familien) 4 

— (Slægten) 5 

— levendefødende .... 10 
Frø, den butsnudede 77 

— grønne 71 

— spidssnudede 74 

Frøer, egenlige (Familien) ... 70 

— (Slægten) 70 

Glatsnog 25 

Haleløse Padder 45 

Halepadder 36 

„Hasselsnogen" 25 

Hugorme (Familien, Slægten) . 1 8 

Hugormen 19 

Klatresnoge 28 

Klokkefrøen 62 

Krybdyr 1 

Løgfrø 65 

Løvfrøer (Familien, Slægten) . 68 

Løvfrø 68 

Markfirben 5 

Padder 35 

Peder Oxes Frø 62 


II 


Side 

Amphibia 35 

Anguidæ 13 

Anguis 13 

— fragilis 14 

Anura 45 


Side 

Salamandre 36 

Skildpadder 30 

Skivetungede 61 

Skrubtudsen 55 

Slanger 16 

Snoge (Familien, Slægten) ... 22 

Snogen 22 

Springfrøen 80 

Springpadder 45 

Staalorme (Familien, Slægten) 13 

Staalormen 14 

Strandtudsen 59 

Sumpskildpadde 32 

— den europæiske 32 

Tudse, den grønbrogede. ... 57 
Tudse (Familien, Slægten) ... 54 

Tudsefrøer 64 

Vandfrøen 71 

Vandsalamander 37 

— den lille ... 42 

— - store. . . 38 

Æskulapsnogen 28 

Øgler 2 

Side 

Bombinator 62 

— igneus 62 

Bufo 54 

— calamita 59 

— viridis 57 


87 


Side 

Bufo vulgaris 55 

Bufonidæ 54 

Chelonia 30 

Coluber 28 

— flavescens 28 

— longissimus 28 

— æsculapii 28 

Colubridæ 22 

Coronella 25 

— austriaca 25 

— lævis 25 

Discoglossidæ 61 

Emys 32 

— europæa 32 

— lutaria 32 

— orbicularis 32 

Hyla 68 

— arborea 68 

Hylidæ 68 

Lacerta 5 

— agilis 5 

— vivipara 10 

— Var. nigra . . 12 

Lacertidæ 4 

Molge 37 

— vulgaris 42 

Ophidia 16 

Pelias V 


Side 

Pelobates 65 

— fuscus 65 

Pelobatidæ 64 

Rana 70 

— agilis 80 

— arvalis 74 

— esculenta 71 

— mata 77 

— oxyrrhinus 74 

— platyrrhinus 77 

— temporaria 7j| 

Ranidæ Ja 

Reptilia ,^ 

Salamandridæ tåg 

Sauria • ^å| 

Testui'n/cfcU , 

Trito . A 

— Cr 'sta<Vus . . 

— Puncta v^ s • • 

— Status ' 
Tropkotøs 

V nat. 

Urr ■ 

Vi 


'■•■; 


./ 


Firben (Famih 

— (Slægtei 

— levendefk 
Frø, den butsnude 

— grønne . . 

— spidssnude* 
Frøer, egenlige (Fan 

— (Slægten) ....". 

Glatsnog 

Haleløse Padder 

Halepadder 

„Hasselsnogen" 

Hugorme (Familien, Slægten) . 1 c 

Hugormen 19 

Klatresnoge 28 

Klokkefrøen 62 

Krybdyr 1 

Løgfrø 65 

Løvfrøer (Familien, Slægten) . 68 

Løvfrø 68 

Markfirben 5 

Padder 35 

Peder Oxes Frø 62 


II 


Side 

Amphibia 35 

Anguidæ 13 

Anguis 13 

— fragilis 14 

Anura 45 


i 

Tu, 

Tuds 

Vandft 
Vandsah 


Æskulapsnogt 
Øgler .... 

Bombinator . . . . 

— igneus 

Bufo 

— calamita . . . 

— viridis . . . .